Nordea har tegnet en 15-årig lejeaftale om cirka 8.500 kvm i NCC’s kontorprojekt Frederiks Plads II i Aarhus.

Frederiks Plads Company House II udvikles og gennemføres i forretningsområdet NCC Property Development. Byggestart vil være i 3. kvartal 2019. Med udlejningen til Nordea er udlejningsgraden cirka 57 procent beregnet ud fra ejendommens samlede kontorareal. Entreprisen udføres af NCC Building Nordics og ordreregistreres i 1. kvartal 2019. 

– Vi er meget glade for den aftale, vi har indgået med NCC om bygningen på Frederiks Plads. Vi glæder os til at flytte ind i de nye lokaler, og til at kunne invitere vores kunder ind på en ny placering, der bl.a. betyder forbedrede parkeringsforhold og mødefaciliteter, siger Claus Pedersen-Bjergaard, Regionsdirektør i Nordea.

Frederiks Plads Company House II omfatter cirka 15.000 kvm kontorareal svarende til cirka 825 arbejdspladser. Projektet er tegnet af C.F. Møller Arkitekter og udviklet efter NCC’s attraktive Company House-koncept, som blandt andet betyder et sundt indeklima og lavt energiforbrug samt en række gode fællesfaciliteter som for eksempel kantine og mødecenter.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Konferencen afholdes d. 26. september 2019.

– Vi har udviklet Frederiks Plads siden 2012 og igangsætter nu sidste fase af erhvervsdelen af området. Der er dermed opført 35.000 kvm ud af de samlede 55.000 kvm, som udgør Frederiks Plads, fortæller Ole Faurby, administrerende direktør for NCC Property Development Danmark.

- Med en lejer som Nordea bliver Frederiks Plads et endnu mere attraktivt kontorområde, som bidrager positivt til den fortsatte udvikling af Aarhus bymidte, fortsætter han.

Ejendommen miljøcertificeres efter det internationale DGNB-system, og målet er en guldkarakter. NCC har som mål at minimere miljøpåvirkningen og skabe værdi for både kunder og samfundet med miljøcertificerede bygninger, attraktive arbejdspladser og inkluderende bymiljøer.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS