Projektet indebærer om- og tilbygningen samt den ud- og indvendige renovering af i alt 810 boliger i Roskilde til en samlet byggesum på 400 millioner kr.

NCC har siden september 2019 arbejdet på Rønnebærparken og Æblehaven, og er nu ved at færdiggøre arbejdet på den ene af projektets 2 dele, Rønnebærparken, hvor der nu kun mangler afslutningen af 2 blokke.

- Vi har haft aflevering af renoveringsopgange og rejst de sidste moduler til tagboligerne, så vi kan påbegynde apteringen. Rønnebærparken forventes dermed at stå færdig i begyndelsen af det nye år, siger NCC’s projektchef, Boris Jensen.

Bygningskortlægning forud for renovering og nedrivning. Kurset afholdes den 17. maj 2022.

Boligselskabet Sjælland inviterede forleden beboere og håndværkere til midtvejsfest for at markere, at renoveringen er nået halvvejs.

- Vi er glade for at få stilladserne af, så man nu kan se de lyse, venlige facader. Beboerne i området går meget igennem med støj og støv, så det er rart endelig at kunne fremvise det pæne byggeri. Der skal lyde en stor tak til beboerne for deres tålmodighed og til håndværkerne for at knokle derudaf, siger Per Bro, byggechef i Boligselskabet Sjælland.

Nu er turen så kommet til projektets anden del, Æblehaven, hvor NCC har overtaget blok nummer 2, og påbegyndt rydningen af området omkring blokken.

Udviklingsejendomme: renovering, optimering og værdiskabelse. Konferencen afholdes den 4. oktober 2022.

Renoveringen af Rønnebærparken og Æblehaven omfatter nye indvendige elevatorer, åbning af trapperum, nye indgangspartier, udskiftning af vinduer og døre, afløbsinstallation, isolering af facade og ombygning til tilgængelighedsboliger.

Det samlede projekt forventes at være gennemført i april 2023.

Sammen med Boligselskabet Sjælland udføres renoveringen i samarbejde med Arkiplus Arkitekter, Prisme Arkitekter og Terkel Pedersen A/S.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter