Et nyt boligprojekt med 22 træhuse for seniorer, der ønsker fællesskab, bliver realiseret ved hjælp af en særlig mulighed i planloven.

Seniorbofællesskabet Plantagehusene vil bestå af 22 individuelle træhuse med adgang til fællesfaciliteter og egen vicevært. Projektet er klar til indflytning den 31. december 2020.

- Det er den stigende efterspørgsel efter bofællesskaber for Danmarks seniorer, der er baggrunden for, at vi har udviklet Plantagehusene med 22 seniorboliger ved Jægerspris Bugt. Her har vi lagt stor vægt på at skabe rammerne for et aktivt fællesskab i individuelle huse med lækre og funktionelle faciliteter, som kræver et minimum af vedligeholdelse. I projektet indgår blandt andet et stort fælleshus med plads til fællesspisning, alle former for klub-aktiviteter, som beboerne ønsker sig, egen tennisbane, baner til boldspil, krolf og petanque etc., siger administrerende direktør Torben Basse fra Planet Huse, som står bag projektet.

NB! Nye boformer og bofællesskaber. Konferencen afholdes d. 28. november 2019.

- Baseret på interviews med en række seniorer har vi således lagt vægt på at udvikle Plantagehusene som et projekt, som er nutidigt og imødekommer aktive seniorers ønsker og behov for en høj boligstandard, mulighed for socialt samvær og aktiviteter med de andre beboere – og samtidig også muligheden for at være privat i sit eget hus, siger han.

Husene bliver bygget som fritidshuse og udnytter muligheden i planloven for, at pensionister efter kun ét års ejerskab kan benytte et fritidshus som helårsbolig.

I Danmark må du som udgangspunkt kun bo i dit sommerhus i fra den 1. marts tilden  31. oktober. I vinterhalvåret, mens man kun under kortvarige ferieophold må overnatte i sit sommerhus fra den 1. november til udgangen af februar. Der gælder dog få undtagelser – eksempelvis for pensionister, der har ejet sommerhuset i minimum 1 år. Reglerne skal blandt andet sikre sommerhusområderne fastholdes som rekreative områder og forhindre at områderne udvikler sig til parcelhuskvarterer.

Et nyt fritidshus fra Planet Huse er i dag bygget til at kunne fungere som bolig på alle årstider. Så der er ingen udfordringer i at bo i huset året rundt. Alle Planet Koncernens huse er klimavenlige og er udført af bæredygtige materialer. De er desuden isoleret 25 procent bedre end de formelle krav til fritidshuse for at sikre en god komfort og varmeøkonomi året rundt.

Plantagehusene er placeret på Orebjergvej i den tidligere plantage og er omgivet af masser af smuk natur med skov og strand inden for gåafstand. Desuden er der ikke langt til indkøb, golf og kulturoplevelser i Jægerspris og Frederikssund. Hvis de nye ejere ønsker det, har Planet Huse allerede en vicevært på standby, som kan sørge for græsslåning og anden vedligeholdelse i den nye bebyggelse.

NB! Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Kurset afholdes d. 26. november 2019.

Planet Huse har i løbet af de sidste 30 år bygget i tusindvis af træhuse til danskerne – både fritidshuse og helårshuse. Koncernen har også med stor succes opført flere store feriehusparker i Tyskland som træhuse i flere etager.

- Vi oplever i disse år en stigende interesse fra familier i alle aldre, som meget bevidst ønsker en ny og mere klimavenlig bolig baseret på bæredygtige materialer. Her er træ p.t. det mest bæredygtige byggemateriale, og vi ser en kæmpe udvikling inden for brug af træ i byggeriet. Derfor tror vi også, at Plantagehusene vil være det helt rigtige valg for danske seniorer, som både ønsker en ny og individuel bolig baseret på en klimavenlig og bæredygtig løsning i høj kvalitet – og et aktivt bofællesskab midt i den skønneste natur, siger Torben Basse.

Planet Huse udbyder Plantagehusene i samarbejde med ejendomsmægler Per G. Jensen fra Bo-nyt Nordsjælland. 


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030