DSB opfører 2 store værksteder til de kommende elektriske tog. DSB har valgt MT Høgaard som entreprenør og har valgt først COWI og sidenhen Rambøll til henholdsvis bygherrerådgivning og totalrådgivning.

DSB har udbudt projektet i en samarbejdsaftale, som nu indgås mellem DSB, Rambøll og MT Højgaard, som skal munde ud i indgåelse af en totalentreprisekontrakt pr. værksted. Alene rådgivningsopgaven er på 180 millioner.

DSB udbød i april 2020 værksteder i henholdsvis Århus og København samt et midlertidigt værksted i Fredericia. Værkstedet i Århus er langt det største men færdiggøres til sidst, fordi området først elektrificeres i 2027. 

I juni 2020 blev det offentliggjort, at værkstedet i Fredericia alligevel ikke skal udføres som værksted for Nye Tog.

I stedet skal det eksisterende værksted i Helgoland i København fungere som midlertidigt værksted.

Denne løsning er blevet mulig grundet frigjort kapacitet som følge af, at de tog, der ellers vedligeholdes på Helgoland, fremover skal vedligeholdes andetsteds.

Det er forventningen, at opgraderingen af Helgoland vil kunne foregå langt billigere end etableringen af værkstedet i Fredericia. Den samlede opgave forventes at blive formindsket med 14-17 %.

København

I København flytter DSB ud af sine historiske lokaler på Otto Busses Vej i Københavns Sydhavn, som siden 1907 har været en grundsten i DSB´s værkstedslandskab.

Værkstedet for lokomotiver og vogne flytter til et spritnyt værksted sydøst for Næstved ved Mogenstrup, og så bygges der et nye værksted til elektriske togsæt op ad Trafiktårnet tættere på Dybbølsbro på Vesterbro i København, da det vil sikre en væsentlig hurtigere drift af togene, når de skal til og fra Københavns Hovedbanegård.

Næstved

Gottlieb Paludan Architects og Rambøll har vundet opgaven med at udforme et værkstedsanlæg i Næstved til DSBs kommende eldrevne tog. Værkstedet i Næstved er på 21.000 kvm byggeri. Det nye lokomotiv- og togvognsværksted er klar i 2025.

Gottlieb Paludan Architects og Rambøll arbejder også sammen om værkstedsanlægene i Aarhus og København. Gottlieb Paludan Architects har været involveret i opførelsen af alle tidligere togværksteder i Danmark.

Aarhus

I Brabrand ved Aarhus opføres et nyt værksted til de fremtidige elektriske togsæt.

I en periode vil der derfor være aktivitet på værkstedet i Brabrand samt på det eksisterende centralværksted i Sonnesgade.

Værkstedet i Sonnesgade ligger centralt i Aarhus og har eksisteret siden 1925. Her vedligeholdes den nuværende flåde af IC3 og IC4 togsæt.

DSB har behov for at vedligeholde IC3 flåden frem til DSBs Elektrificeringsprogram, giver mulighed for at køre med den nye elektriske flåde, på alle DSBs strækninger.

Baggrund

I februar 2018 indgik regeringen en aftale om indkøb af minimum 90 nye el-tog. De nye el-tog skal erstatte de dieseldrevne IC3 og IC4-tog.

De nye tog vil blive leveret i perioden 2023-2029 og de første togsæt indsættes i drift i 2024.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning