MT Højgaard Danmark skal hjælpe DSB med at sætte strøm til københavnsk eltogsværksted med totalentreprise på 641 millioner kr.

MT Højgaard Danmark skal opføre en værkstedsbygning til eltog på 11.500 kvm samt et baneteknisk anlæg ved Godsbanegården i København. Det er en realitet efter, at DSB og entreprenøren netop har underskrevet en totalentreprisekontrakt på 641 millioner kr.

Når værkstedet står klar i 2024, vil det blive brugt til at reparere og servicere de nyindkøbte eltog, som de kommende år erstatter DSB’s aldrende diesel-flåde. Udover togværkstedet skal MT Højgaard Danmark også opføre et hjuldrejningsværksted, administrationsbygninger til DSB’s personale samt et tilhørende baneteknisk anlæg. Projektet bliver opført med et mål om at opnå DGNB Guld.

Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 19. januar 2022.

- I MT Højgaard Danmark har vi en strategi om at arbejde tæt sammen med bygherrerne i tidlige partnerskaber, så vi kan bidrage med entreprenørfaglighed under projekteringen. Sådan har det også været på Godsbanegården i København, og vi er glade for, at vi nu kan gå fra projektering til totalentreprisekontrakt. Projektet er et rigtigt samarbejdsprojekt, hvor bygherre, entreprenør og rådgiver sidder sammen, og vi har fuld transparens omkring økonomi, muligheder og udfordringer hele vejen. Det bliver rigtig godt, og vi glæder os, siger Carsten Lund, der er administrerende direktør i MT Højgaard Danmark.

Værkstedet er et vigtigt led i elektrificeringen af jernbanenettet i Danmark, som betyder, at DSB tager afsked med de aldrende dieseltog for at få eltog i stedet.

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

- Dette er blot et af mange skridt mod målet om at gøre DSB CO2-neutral i 2030. Et af de største skridt var, da vi i foråret underskrev en kontrakt med den franske togproducent Alstom om køb af op mod 150 eltog, og dette er det første af 3 værksteder, der skal reparere og vedligeholde dem, siger Flemming Jensen, der er administrerende direktør i DSB.

Første spadestik finder sted i januar 2022, og efter planen skal værkstedet stå klar til brug i foråret 2024.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS