DSB’s direktion har underskrevet en aftale med MT Højgaard om byggeriet af et stort værkstedskompleks i Næstved. Projektet er et byggeri med tilhørende baneanlæg i milliardklassen.

Aftalen mellem DSB og MT Højgaard er betinget af en endelig godkendelse i DSB ́s bestyrelse, hvilket finder sted den 25. august 2022.

- Aftalen sker i forlængelse af vores samarbejde om at udvikle og udforme projektet, som har stået på siden 2021. MT Højgaard Danmark har her, sammen med MJ Eriksson, Moe og Holm & Grut, og en lang række andre partnere, arbejdet på at få design, krav, ønsker, tid og økonomi til at gå op i en højere enhed, og det er det der nu er lykkedes, udtaler DSB ́s administrerende direktør Flemming Jensen.

- Og, som alle der bygger ved, så har de seneste 6 måneder budt på en række nye udfordringer med priser, leverancer og andre usikkerheder. Vi har sammen fundet konstruktive løsninger på også dette, og er derfor stolte af, at vi i dag (den 12. august 2022, red.) kan underskrive en aftale som planlagt, udtaler han videre.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 6. september 2022.

Byggeriet sker som led i DSB’s planer for Fremtidens Materiel, hvor nye IC5 tog og nye eldrevne lokomotiver og vogne har en vigtig rolle i indsatsen for at realisere regeringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningen i Danmark i 2030. Elektrificeringen af togtransporten sker via det nye togmateriel, som DSB er i fuld gang med at anskaffe og få op at køre på skinnerne i de kommende år.

Værkstedet skal, sammen med øvrige værksteder der opføres i København og Aarhus, anvendes til vedligehold af de nye vogne og eldrevne Vectron lokomotiver, samt de nuværende dobbeltdækkere.

I Næstved skal der foretages service af primært det materiel, der varetager den internationale og den regionale trafik, og i Aarhus og København er det de nye IC5 tog, der skal serviceres. Alle de nye faciliteter bygges efter DGNB-normer, med den højeste certificering. Byggeriet skal efter planen stå færdigt i 2026 og tages derefter i brug.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Aalborgs massive udviklingsprojekter