Renoveringen af Frederiksholms Kanal for 13 millioner kr. er netop afsluttet. Gaden er blevet omdannet til en promenade med færre biler og mere plads til fodgængere. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell har dog større ambitioner.

Omdannelsen af Frederiksholms Kanal er afsluttet. Der er opstillet nye Københavnerbænke og affaldsspande langs hele promenaden, og gaden har fået 95 cykelparkeringspladser. Til gengæld er der er nedlagt 80 parkeringspladser langs Frederiksholms Kanal.

- De historiske gader i hjertet af København skaber en rigtig god ramme for et godt byliv, da husene er lave og meget varierede. Derfor opdager man altid nye detaljer, når man går og opholder sig i området. Jeg har en ambition om at gøre hele middelalderbyen bilfri, og omdannelsen af Frederiksholms Kanal er et godt første skridt i denne retning, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

NB! Cirkulær økonomi i byggeriet: Nedrivning, renovering og nybyg. Konferencen afholdes d. 1. juni 2017.

Asfalten på kørebanen er gravet op og Frederiksholms kanal er blevet genskabt, som den næsten så ud for 100 år siden med brosten fra facade til bolværk. Der har været fokus på at genbruge så mange af de eksisterende brosten som muligt, så det historiske udtryk understøttes. Det har haft den bonus, at der blevet kørt færre brosten væk med tunge lastbiler.

I hele gaden er der genoprettet fortov langs husfacaden, og udformningen er blevet opdateret, så fortovene er tidssvarende i forhold til tilgængelighedskrav, så også folk med handicap og gangbesværede fremover får nemmere ved at færdes i gaden. Samtidig er der blevet opsat byrumselementer i form af bænke, affaldskurve, cykelstativer samt granitblokke til ophold på strækningen Ny Kongensgade – Bryghusgrunden.

Teknik- og Miljøforvaltningen fejrer det nyrenoverede byrum med en stor indvielse torsdag den 27. april 2017.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS