Erhvervsstyrelsen har trukket en indsigelse mod et nyt erhvervsområde i Middelfart tilbage, og på årets næstsidste møde i Middelfart Byråd blev Kommuneplan 2017 dermed vedtaget.

På det næstsidste møde i Middelfart Byråd blev Kommuneplan 2017 vedtaget. Den omfattende plan er dermed klar til det kommende byråd. Kommuneplan 2017 er for visse deles vedkommende ikke ændret i forhold til Kommuneplan 2013.

Men noget af det, der er særligt fokus på i den nye kommuneplan, er forbedring af adgang og kvalitet i Trekantområdets sammenhængende natur- og kystområder. I Middelfart Kommune drejer det sig om Ejby og Kingstrup Mose, "bjergene" nord for Brænde ådal og kystlandskabet ud til Lillebælt.

NB! Fredericia investerer 15 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 1. marts 2018.
 
Naturpark Lillebælt er også skrevet ind i kommuneplanen med et mål om, at naturparken etableres og udvikles i samarbejde med lodsejere og interessenter på frivillig basis.
 
- Vi er utrolig glade for samarbejdet med de andre kommuner, interessenter og lodsejere om Naturparken. Alle krav fra Friluftsrådet til en Dansk Naturpark er nu opfyldt, og vi ser frem til at høre fra Friluftsrådet, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og tilføjer, at Naturpark Lillebælt vil blive Danmarks største naturpark.

NB! Esbjerg - byudvikling for 24 milliarder kr. 2018-2028. Konferencen afholdes d. 3. maj 2018.
 
Kommuneplanen var i offentlig høring i forsommeren, og det kom der 27 høringssvar ud af. De indkomne høringssvar har ikke medført de store ændringer i kommuneplanen. Udviklingen af kommunen vil alligevel ske i samarbejde med lokalsamfundet, mener borgmesteren.
 
- Høringsperioden har givet os gode input til den kommende planperiode og det nye byråds arbejde med udvikling i hele vores kommune. Den kommende proces i næste periode vil give os mulighed for at få drøftet forslagene og få involveret borgere, virksomheder og lokaludvalg i, hvordan vi bedst styrker de forskellige byer og lokalsamfund, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

NB! Vejle investerer 11 milliarder i byudvikling. Afholdes d. 13. juni 2018.
 
En særlig høringspart er Erhvervsstyrelsen, der kan gøre indsigelse - og dermed nedlægge veto - mod dele af kommuneplanen, hvis der er noget, der strider mod de statslige interesser. I høringsperioden gjorde Erhvervsstyrelsen indsigelse mod udlægget af et nyt erhvervsområde i den østlige udkant af Middelfart, mellem motorvejen og Aulbyvej.
 
- Erhvervsstyrelsen har for nylig trukket indsigelsen tilbage igen, så vi kunne vedtage kommuneplanen. Det skete efter en længere dialog, hvor vi fik overbevist dem om, at det er mest hensigtsmæssigt at få Middelfarts erhvervsområde ført helt ud til Aulbyafkørslen. Det har været noget med at hugge en hæl og klippe en tå, så det alt i alt ikke bliver så stort et udlæg, som det vi havde lagt op til. Men som sagt er vetoet væk, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

NB! Odense investerer 52 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 29. november 2017.
 
En stor del af Kommuneplan 2017 er som tidligere lavet i fællesskab med de øvrige 6 kommuner i Trekantområdet og er suppleret med en lokal Middelfart-del.

Planen er nu ved at blive rettet til efter vedtagelsen med de ændringer, der er besluttet af Byrådet. Når alle kommuner i Trekantområdet har vedtaget planen bliver den offentliggjort og vil kunne findes på www.middelfartkommuneplan.dk, hvor den tidligere kommuneplan i øjeblikket ligger.
 


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS