På Kalvebod Brygge har en domicilejendom, der er ejet af Dades, fået ny lejer. Ejendommen er udlejet af Newsec Property Asset Management.

Den store domicilejendom på Kalvebod Brygge 35-37 har fået ny lejer. Det er den danske medicinalvirksomhed Abacus Medicine, der flytter fra deres hovedkontor på Vesterbrogade til havnefronten i København V. Forude venter en totalrenovering af de 5.600 kvm, der er ejet af Dades og udlejet af Newsec Property Asset Management, der også har bygningen under forvaltning.

Ejendommen er opført i 1997 og har plads til 400 medarbejdere. Flere potentielle lejere så muligheder i de mange kvm med en beliggenhed ud til vandet i et område, der er i hastig forandring. I 2022 er det planlagt at Bjarke Ingels studieboliger, Kaktustårnene, står færdige til indflytning, og i 2023 forventer Ikea at åbne et varehus på Kalvebod Brygge.

Rigeligt med plads var netop hvad den familieejede virksomhed Abacus Medicine, der er i kraftig vækst, havde behov for. Medicinalfirmaet blev grundlagt i København i 2004 og har lige siden boet på indre Vesterbro. Virksomheden har i dag 250 medarbejdere i København og mere end 1.000 globalt.

Erhvervslejelovens nye regler og krav. Kurset afholdes d. 1. september 2021.

- Vi har i et stykke tid været klar til at flytte fra Vesterbrogade, men det var vigtigt for os fortsat at bo centralt. På Kalvebod Brygge flytter vi ind i en ejendom, vi kan vokse i, og vi får samtidig mulighed for at sætte vores præg på indretningen, der skal tage udgangspunkt i det omkringliggende miljø og fremstå mere maritimt, fortæller Flemming Wagner, administrerende direktør i Abacus Medicine, der også får bedre parkeringsforhold på den nye adresse.

Ejendomsdirektør i Dades glæder sig over udlejningsprocessen af ejendommen, der har kastet én domicillejer af sig, og derfor er omkostninger ved opdeling af domicilet undgået.

- Der har i processen været flere interesserede lejere til dele af ejendommen, men Newsec formåede virkelig at handle hurtigt og fandt en domicillejer, hvilket ejendommen er optimal og skabt til. Vi ser frem til et langvarigt samarbejde med Abacus Medicine, siger Niels-Peter Edvardsen, ejendomsdirektør i Dades.

Ejendomsselskabet Dades ejer desuden bygningerne Glaskuben og Krystallen på Kalvebod Brygge.

Abacus Medicine flytter ind i den nyrenoverede ejendom den 1. september 2021.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland