Boligsidens nye udbudstal for begyndelsen af januar 2021 viser et markant fald i antallet af boliger til salg i forhold til samme tidspunkt i 2020. Det gælder for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at der i begyndelsen af 2021 er lidt over 26.000 villaer og rækkehuse til salg i Danmark. Det er cirka 7.000 færre huse end for et år siden og et fald i udbuddet svarende til 21,6 procent.

Det er det største fald i udbuddet siden 2010, hvor Boligsiden begyndte at føre statistik over udbuddet.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 13. april 2021.

- Vi har netop sagt farvel til 2020, som har været et historisk år på boligmarkedet. Coronakrisen viste sig stik imod alle forventninger at øge handelsaktiviteten for alle boligtyper markant. Allerede i november satte 2020-salget af villaer og rækkehuse rekord for årtiet, og selvom der samtidig blev sat lidt flere huse til salg end i gennemsnittet for de tidligere år, har det ikke været tilstrækkeligt til at matche den øgede efterspørgsel. Det ser vi nu resultatet af i de nye rekordlave udbudstal, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Tendensen er den samme, når vi ser på antallet af ejerlejligheder til salg. Her er der tale om et fald i udbuddet på 25,2 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Det svarer til, at der i begyndelsen af 2021 er lidt over 5.000 ejerlejligheder til salg i Danmark, hvilket er det laveste niveau siden 2010.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 21. januar 2021.

Er man i stedet på jagt efter et nyt sommerhus, er der lige under 4.900 til salg. Det er ligesom for de 2 øvrige boligtyper det laveste niveau siden 2010 og et fald på hele 43,2 procent sammenlignet med begyndelsen af januar 2020.

- Særligt i efteråret 2020 tog salget af ejerlejligheder ekstra fart, og selvom salget af sommerhuse omvendt stilnede lidt af, var handelsaktiviteten fortsat noget højere end vanligt på denne tid af året. Så på trods af at der er sat flere boliger til salg end normalt, har det ikke været tilstrækkeligt til at overgå de usædvanligt mange salg. Og derfor er udbuddet faldet yderligere her ved indgangen til 2021, siger Birgit Daetz.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder