Dorte Mandrup har udarbejdet skitser til projektet, der skal skabe plads til yderligere 800 medarbejdere på Esplanaden.

Ifølge Børsen vil A.P. Møller-Mærsk udvide sit 32.000 kvm store hovedsæde på Esplanaden i København med 26.000 kvm på nabogrunden Amaliegade 44, som Mærsk købte for 420 millioner kr. i 2020.

Projektet forudsætter, at den eksisterende og PCB-forurenede bygning på 11.800 kvm på Amaliegade 44 nedrives.

Caroline Pontoppidan, juridisk chef samt administrationschef hos Mærsk, er ikke afskrækket af de høje priser på byggematerialer, fortæller hun til Børsen.

Byudvikling på havne - nye projekter og indfaldsvinkler. Konferencen afholdes den 24. maj 2023.

- Den lavere aktivitet i byggeriet ser vi tværtimod som en mulighed for at forhandle bedre priser på projektet, siger Caroline Pontoppidan til avisen.

Det er arkitektfirmaet Dorte Mandrup, der har udarbejdet skitser til projektet, mens entreprenøren Arpe & Kjeldsholm er udpeget som bygherrerådgiver. Som udgangspunkt skal bebyggelsen opføres i 4 etager og punktvis med en 5. etage.

Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.

Nybyggeriet ønskes opført som en 21.000 kvm stor, kompakt bygning, så der skabes plads til et større offentligt byrum, der åbner sig mod havnen. Yderligere 5.000 kvm placeres som gangbroer mellem det nye byggeri og eksisterende byggeri på Esplanaden 50 og som forbindelsesbygning i et internt gårdrum på Esplanaden 50.

Udvidelsen skal skabe plads til yderligere 800 medarbejdere. Projektet kræver en ny lokalplan, som ventes endeligt vedtaget i november 2023.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS