Organisationen bag Mændenes Hjem på Istedgade på Vesterbro ønsker at renovere og udvide ejendommen med 700 kvm samt at overdække gården og etablere en grøn gårdterrasse.

Ejendommen på Istedgade 2, der huser Mændenes Hjem, er opført i 1961, og den er ifølge Københavns Kommunes forvaltning nedslidt og har utidssvarende, små og mørke boliger, som reducerer beboernes trivsel og tryghed.

Den selvejende institution Mændenes Hjem har derfor søgt om fondsmidler til at istandsætte, ombygge og udvide ejendommen. Det fremgår af en startredegørelse, som Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 19. juni 2017.

Det ønskede projekt omfatter overdækning af den eksisterende gård og etablering af en grøn gårdterrasse med en begrønnet afskærmning mod nabogården samt fjernelse af det eksisterende sadeltag og påbygning af 2 nye etager i stedet. Det nuværende etageareal på 2.040 kvm øges med 700 kvm, svarende til en forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 288 til 386.

Der ændres ikke på antallet af boliger. Der etableres opholdsareal på gårdterrassen samt opholdsaltaner/terrasser på gårdsiden. Der er ikke taget nærmere stilling til den arkitektoniske udformning af påbygningen af de 2 etager.

Et lokalplanforslag, der skal bane vejen for projektet, sendes efter planen i høring omkring årsskiftet 2017/2018 og vedtages endeligt i april 2018.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens