Nye tal tyder viser, at der sættes langt flere boliger til salg, end der sælges. Derfor vil mange boligejere se tiden an og udsætte deres boligskifte for at blive i eksisterende lån med lave renter, vurderer Estate.

Selvom antallet af solgte boliger ligger lavt i forhold til de foregående 7 år, er antallet af solgte boliger steget med godt 300 boliger den seneste uge ifølge Boligsidens boligmarkedsindeks.

Mens der blev solgt 1.411 boliger i uge 25, bød uge 26 således på 1.694 handlede boliger, en stigning på godt 20 porcent. Det samlede antal handler omfatter både villa, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.

Hos ejendomsmæglerkæden Estate ser man det lave antal boligsalg som et udtryk for, at stigende renter påvirker boligkøbernes beslutningsprocesser.

- Normalt plejer boligsalget at falde i denne periode, hvor vi nærmer os sommerferien, men lige nu ser vi faktisk og ganske atypisk en relativ stor stigning i salget, selvom vi både ser stigende renter og inflation. Den stigende handelsaktivitet kan dog vise sig at være forbigående, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

Samtidig er antallet af nye boliger, der kommer på markedet, næsten på niveau med tidligere år, og det viser, at der er større villighed til at sælge end at købe.

- Vi skal huske på, at der i fjor blev handlet rekordmange boliger, så alt andet lige må der også blive handlet færre året efter, da ekstraordinært mange har fået stillet deres boligbehov i 2021. Og kigger man på det samlede boligudbud, som har været påfaldende lavt de sidste par år, kan det sagtens tåle at stige, så udvalget bliver større og dermed lægger lidt mere ro på markedet, siger Thomas Hovgaard.

De stigende renter vil få flere boligejere, der befinder dig i faste lavt forrentede lån, til at overveje situationen en ekstra gang, mener han.

- Overvejer man at flytte og skifte bolig, kan renten sagtens være med til at udsætte den beslutning. Selvom bytteforholdet grundlæggende ikke ændres af højere renter eller prisudviklingen, kan det de højere renter i næste bolig betyde markant højere månedlige boligudgifter. Og det er klart, at det vil blive overvejet dybt, når alle andre priser i samfundet også stiger. Indtil renten begynder at falde igen, kommer vi nok til at se boligudbuddet stige, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens