Udbuddet af boliger til salg hos landets ejendomsmæglere har været faldende siden oktober 2021. Men nu viser nye tal, at boligudbuddet er begyndt at stige igen.

For første gang i 5 måneder stiger nu det samlede udbud af boliger til salg på boligmarkedet. Udbuddet er således senest vokset fra 35.831 boliger i uge 9 til 36.207 boliger i uge 10. Det viser tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Det er første gang siden oktober 2021, at boligudbuddet vokser, og hos Nybolig hilses udviklingen velkommen.

- Boligsalget har henover vinteren ligget højere end gennemsnittet for årene før coronakrisen, og vores mæglere melder også om fortsat høj interesse fra køberne i markedet. Men den største udfordring de seneste måneder har været manglen på nye emner på hylderne. At udbuddet nu så småt begynder at stige er derfor en tidlig indikation på, at boligmarkedet nu kan være på vej ind i en ny fase, og det hilser vi velkommen, siger Peter J. Mattsen, administrerende direktør i Nybolig.

JYLLAND: Microliving - attraktiv økonomi og større byggemuligheder. Konferencen afholdes den 26. april 2022.

Siden coronapandemien skyllede ind over Danmark i marts 2020, er boligudbuddet skrumpet fra 56.600 boliger til 36.200 boliger svarende til et fald på 36 procent.

- Køberne har måtte vente længe på denne nyhed. Under hele pandemien har vi set et stadig mere intenst boligmarked med faldende salgstider og stigende kvm-priser, hvilket jo har gjort markedet gunstigt for sælger men samtidig konkurrencen mere skarp blandt køberne. Derfor er dette en kærkommen ændring, som er til glæde for landets boligkøbere, siger Peter J. Mattsen.

Det rekordlave udbud har givet anledning til bekymring, men mæglerdirektøren ser de nye tal som et tegn på, at der i løbet af foråret kan komme en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.

Jylland: Plejeboliger for 25 milliarder. Konferencen afholdes den 10. maj 2022.

- Vi følger udviklingen tæt og håber, at den baner vejen for mere balance på boligmarkedet, som har været stadig mere tiltrængt de seneste måneder, siger Peter J. Mattsen.

Boligmarkedet står i øjeblikket i en særlig tid, hvor det kan være svært helt at forudsige udviklingen i udbud og efterspørgsel. Det skyldes kombinationen af stigende renter, højere energipriser samt den utryghed, som krigen i Ukraine skaber, påpeger mæglerkæden.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder