Stadig flere industribygninger bliver tegnet af stjernearkitekter. Det gælder også et nyt flisværk i Hasle - her er Lundgaard & Tranberg Arkitekter hyret til opgaven.

Projektet er nu så langt at der skal findes en totalentreprenør til projektering og opførelse af flisværket med administration til Haslev Fjernvarme. Det samlede bygningsareal er 2.232 kvm.

Bygningen er 80 meter lang og 18,6 meter høj over terræn. Udefra er bygningen et enkelt afsluttet volumen.  

Landskabeligt er bygningen trykket 1 etage ned, så den får kælderniveau. Det bortgravede jord bruges til at danne landskabelige jordvolde, som afskærmer for støj og får den høje bygning til at synes mindre.

Mod terræn og mod tag har bygningen et glasbånd, som giver dagslys til de forskellige funktioner samt får bygningen til at se let ud.

Konstruktionen er enkel: Under terræn beton og over terræn står en række limtræsspær og bærer lette træ-tagkassetter og lette træ-facadeelementer.

David Sherman hos Lundgaard & Tranberg Arkitekter har slået stregerne.

Baggrund

Haslev Fjernvarme producerer i dag varme på et halmfyret kraftvarmeværk, der blev bygget i 1989 som et demonstrationsprojekt for mindre kraftvarmeværker. Anlægget blev i 2012 overtaget af Haslev Fjernvarme fra DONG.

Fyringsteknisk er kedlen forældet da den har ”cigarfyring” der medfører høje emissioner af kvælstofoxider. Anlægget er som helhed udtjent.

Kraftvarmeværket er placeret på en 60.000 kvm grund, hvor der også er plads til at opføre det nye værk.

Flisværkets Lokalplan 500-90 og kommuneplantillæg 28 er blevet godkendt af et enigt byråd i Faxe kommune.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens