Lolland Kommune vil fjerne fjerne 85 almennyttige lejemål i Rødbyhavn. Antallet af almene boliger skal reduceres for at undgå, at andre kommuner sender belastede borgere til Lolland.

Ifølge TV Øst vil Lolland Kommune fjerne 85 almennyttige lejemål i Rødbyhavn.

- Vi har fået en rigtig stor tilflytning af borgere fra andre kommuner, der har brug for fællesskabets hjælp. Og det kan jo ikke være vores opgave at løse det. Vi tager et kæmpestort socialt ansvar i Lolland Kommune, men vi kan jo ikke blive ved med at løfte, at andre kommuner hjælper deres borgere til at flytte hertil, siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmusssen til TV Øst.

NB! Udvikling af nedslidte boligområder for 21 milliarder. Kurset afholdes d. 20. november 2018.

I den almennyttige boligblok Sognefogedvænget i Rødbyhavn, er der lavet en aftale om at reducere antallet af lejemål med 41, og der skal derfor findes 44 andre almennyttige lejemål andre steder i Rødbyhavn, der skal fjernes.

Syltholmparken, der i øjeblikket har 108 lejemål, og Kongeleddet med 128 lejemål, er de 2 andre større almennyttige boligblokke, der ligger i Rødbyhavn. De hører begge til under Lolland Almennyttige Boligselskab.

Netop Lolland Almennyttige Boligselskab fik på det seneste byrådsmøde godkendt en plan om at nedrive samtlige 54 lejemål i afdelingen Bandholm Vænge i Bandholm. Der er lige nu 36 ledige lejemål i afdelingen svarende til 65 procent, og der er ubetalte terminer for 9,4 millioner kr. Bandholm by får samtidig færre og færre indbyggere, og dermed mindre behov for færre almene boliger.

NB! Alment boligbyggeri i København for 16 milliarder. Kurset afholdes d. 24. oktober 2018.

Allerede i 2016 gav byrådet grønt lys til, at boligerne kunne nedrives, men planerne blev sat i bero, da en mulig køber viste interesse for at købe Bandholm Vænge til brug for ferieboliger. Det lykkedes imidlertid ikke, at nå til
enighed om salgsprisen, og siden august 2017 er der derfor arbejdet videre mod en nedrivning, som krævede en ny opdateret redegørelse fra Landsbyggefonden.

De samlede omkostninger til nedrivningen af Bandholm Vænge ventes at beløbe sig til 25,7 millioner kr., hvoraf 14,5 millioner kr. går til genhusning.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS