Skive Kommune har valgt Byggefirmaet Knudsgaard som totalentreprenør på byggeriet af et nyt autismecenter til 77 millioner kr.

Skive Kommune sendte i efteråret 2019 autismecentret i udbud, og nu er totalentreprenøren fundet. Byggefirmaet Knudsgaard har i samarbejde med arkitektfirmaet Skala Arkitekter og ingeniørfirmaet D.A.I. udarbejdet projektet, der tager udgangspunkt i borgernes særlige behov for genkendelighed og forudsigelighed.

- Det er et spændende projekt fra Knudsgaard A/S, hvor Skive Kommune får et nyt autismecenter, der er optimalt til borgere med autismespektrumforstyrrelser, samtidig med at der er tale om et byggeri, hvor der er et stort fokus på bæredygtighed, siger Niels Ole D. Nielsen, formand for Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget.

NB! Randers: De store projekter 2020-2030. Konferencen afholdes d. 2. april 2020.

Der skal opføres op til 39 nye boliger og tilhørende funktioner til borgere med autismespektrumforstyrrelser på den tidligere Metallic-grund. Udover boligerne med 1.257 kvm fællesareal til 54,5 millioner kr. skal der opføres en ny administration, et aktivitetscenter samt et beskæftigelsesområde til beboerne. Servicefaciliteterne vil koste 22,5 millioner kr.

Kontrakten forventes underskrevet i begyndelsen af april 2020, og herefter kommer der yderligere information om byggeriet. I den forbindelse vil der blive udstillet materiale, der fortæller om byggeriet.

Første spadestik ventes taget i august 2020, og de første boliger forventes klar til indflytning i efteråret 2021. Den månedlige husleje skønnes at udgøre 7.500 kr. eksklusive forbrug.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri