Lokale ejendomsudviklere køber 11.720 kvm grund i Ny Blåkilde-området i Hobro.

De lokale ejendomsudviklere Jacob N. Jacobsen og Jakob Rømsgaard har købt en fjordgrund på 11.720 kvm i Ny Blåkilde-området i Hobro.

Ny Blåkilde tager udgangspunkt i arkitekt og byplanlægger Jan Gehls vision om en moderne landsby nær skoven, fjorden og midtbyen. Borgmester Mogens Jespersen er begejstret over udsigten til, at en ny spændende bydel snart bliver en realitet.

- Ny Blåkilde har et enestående potentiale og jeg er glad for, at Jacob N. Jacobsen og Jakob Rømsgaard ser perspektiverne i Jan Gehls tanker og ønsker at investere i Hobros udvikling. Ny Blåkilde vil give hele byen et kæmpe løft og jeg er glad for, at det er lokale kræfter, der både kan og vil udvikle området, siger borgmesteren.

Grunden er omfattet af lokalplan nummer 151/2020 og er en del af et større sammenhængende område, som kommer til at rumme et attraktivt stisystem, fællesområder og et torv med offentlig adgang.

Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 25. oktober 2022.

Ifølge Jacob N. Jacobsen og Jakob Rømsgaard vil de både opføre ejerboliger og lejeboliger på grunden. Jacob N. Jacobsen glæder sig om over handelen.

- Det er sjældent, at vi får chancen for at bygge så smukt som her. Det er helt unikt, at man kan bo ved både fjorden og skoven og så blot et stenkast fra bylivets mange muligheder for oplevelser på kulturkajen og i gågaden. Det er jeg sikker på, at mange har lyst til uanset om de vil leje eller eje deres bolig, siger Jacob N. Jacobsen.

- Vi synes det er spændende at bygge en ny type boliger centralt i Hobro, hvor man mødes og kommer hinanden mere ved end i et traditionelt boligområde. Det vil skabe liv mellem husene og forhåbentligt stimulere udviklingen af både byen og havnen, tilføjer Jakob Rømsgaard.

De nye ejere af den attraktive fjordgrund forventer at tage første spadestik til boligerne straks i det nye år.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder