Roskilde-arkitekterne Cornelius Vöge netop afleveret deres første lokale boligprojekt i deres hjemby.

Med aflevering af det nye boligområde Hyrdehøj Husene tages endnu et skridt til den hastige udvikling af den vestlige del af Roskilde på vejen mod Svogerslev. Det nye boligområde er etableret på under 2 år og er tegnet af det lokale arkitektfirma Cornelius Vöge, der med projektet har færdiggjort deres første lokale boligprojekt.

Hyrdehøj Husene er en klynge af 35 byhuse med en indre fælled som samlingspunkt. Boligområdet er nu færdigbygget kun 22 måneder, efter udbuddet blev vundet.

- Det er vores første store boligbyggeri i Roskilde, hvor alt er forløbet planmæssigt med aflevering af husene i juli. Et projekt, vi har været med til hele vejen, og som i vid udstrækning har gjort brug af vores mange kompetencer på tegnestuen. Det har derfor været et utrolig spændende projekt, siger arkitekt og indehaver af Cornelius Vöge, Dan Cornelius.

ROSKILDE: De store projekter. Konferencen afholdes den 22. oktober 2020.

Udover boligprojektet i Roskilde står arkitektvirksomheden også for transformationen af Kaffetårnet i Irmabyen, ligesom de nu er i gang med Vandkulturhuset på Papirøen i København og det nye H.C. Andersens Hus i Odense med den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma, mens tegnestuen også har haft fingrene i tegningerne til Livsrum, et rådgivningscenter for kræftpatienter og pårørende ved Herlev Hospital.

I projektet med Hyrdehøj Husene har arkitekterne været med hele vejen, og det kan ses på detaljerne. Udviklingsselskabet Broen Development har selv været bygherre på projektet, og det har betydet, at arkitekterne er kommet helt tæt på byggeriet.

- Det ligger i vores DNA, at vi gerne vil følge projektet helt til dørs. Med Hyrdehøj Husene har udviklingsselskabet selv bygget, og det har gjort, at vi har sprunget mange led over. Som arkitekter er vi derfor kommet tæt på håndværkerne, der har skullet udføre vores planer, hvilket jo giver et helt andet og tættere samarbejde, fortæller Dan Cornelius.

Kun 2 huse mangler at blive solgt og i de fleste af husene er køberne allerede flyttet ind.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS