Ved Sankt Hans-projektet i Roskilde står LE34 for opmålingerne og udstykningerne, der ligger til grund for byudviklingen.

Efter 200 år som psykiatrisk hospital bliver den vestlige del af Sankt Hans i Roskilde et nyt kvarter, hvor nye boliger skal etableres med respekt for historien og omgivelserne. Landinspektørfirmaet LE34 i Roskilde leverer landinspektørydelserne i forbindelse med projektet og bidrager dermed til realiseringen af Roskilde Kommunes visioner for det fremtidige Sankt Hans.

– Jeg er meget stolt over, at vi som lokalt firma er med i så markant et byudviklingsprojekt, som kommer til at brande Roskilde Kommune som en endnu mere attraktiv bosætningskommune, end den allerede er, siger Mette Bach Glitzky, der er afdelingsleder for LE34 i Roskilde.

– Det er superspændende for vores medarbejdere, der bor i byen, at hjælpe med udviklingen af deres eget nærområde. Ligeledes er det som virksomhed dejligt at kunne bidrage med vores store erfaring med ejendoms- og byudvikling i vores egen baghave.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferensen afholdes den 3. november 2021.

Med det fremtidige Sankt Hans vil Roskilde Kommune skabe plads til cirka 400 nye boliger, som skal kunne rumme både gamle og unge og folk på alle indkomstniveauer. Området har i forvejen mange kvaliteter som fjordlandskab og park, og hospitalets bevaringsværdige bygninger skal danne ramme for såvel erhvervsliv som diverse aktiviteter.

Netop de bevaringsværdige bygninger og sjælen i området er ifølge den lokale landinspektør med til at gøre det til et meget anderledes byudviklingsprojekt.

– Ofte tager man bar mark i brug, når et nyt bykvarter skabes, men her har vi et eksisterende område, som skal videreudvikles. Det bliver en speciel og særlig stemning for beboerne at flytte ind i en nybygget bolig, hvor der allerede er sjæl, høje træer og smuk bevaringsværdig arkitektur, siger Mette Bach Glitzky.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

Allerede i 2016 begyndte LE34 med at udstykke det tidligere Sankt Hans Hospital for Region Hovedstaden og har derigennem opnået et stort kendskab og godt grundlag for yderligere arbejde på stedet. Udover at være tilknyttet som landinspektør i forbindelse med byudviklingen af det fremtidige Sankt Hans er LE34 også tilknyttet byggeriet af det nye Psykiatrisk Center Sct. Hans. I begge tilfælde er den stærke lokalforankring en fordel for samarbejdet.

– Det effektiviserer forløbet, at vi allerede kender de gældende servitutter og de eksisterende bevaringsværdige bygninger. Og så har vi jo et solidt lokalt kendskab, vi kan byde ind med, og fordi vi er så tæt på, opstår der en anden form for nærvær. Dem, vi arbejder sammen med fra kommunen, kender vi rigtig godt, og derfor flyder samarbejdet og dialogen. Det er en kæmpe fordel i sådan en omfattende proces, understreger Mette Bach Glitzky.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland