Logicenters har overtaget nyopført logistikejendom i Odense, som er opført til Gasa Group. Ejendommen indeholder 11.200 kvm terminal, 6.200 kvm højlager samt 3.600 kvm kontor.

Logicenters’ køb af den 21.000 kvm store lagerbygning i Odense er nu gennemført. Købsaftalen blev underskrevet i april 2018, kort efter at byggeriet var igangsat. Byggeriet er nu afleveret, og lejeren Gasa Group er flyttet ind. Logicenters, den førende udbyder af moderne lager- og logistik bygninger i Norden, fortsætter med at udvide sin portefølje.

Købsaftalen vedrørende den nye logistikejendom i Odense blev underskrevet i april 2018. Den 21.000 kvm store bygning er nu afleveret, og lejeren Gasa Group er flyttet ind.

- Bygningen er blevet opført hurtigt, og vi er stolte af ejendommens moderne specifikationer. Med en strategisk placering i Danmark passer denne ejendom rigtig godt i vores logistikportefølje. Det bliver spændende at følge Gasa Group i ejendommen, og som langsigtet ejer glæder vi os til at fortsætte samarbejdet dem, fortæller Matthias Kettelhoit, kommerciel direktør i Logicenters.

NB! Industri og logistik - Projektudvikling, priser og optag. Konferencen afholdes d. 30. januar 2019.

Ejendommen er beliggende på Logistikvej 4 i Odense. Lokationen er strategisk, da Odense er centralt beliggende i Danmark og tæt på Gasa Groups leverandører. Fra lokationen er der nem adgang til både E20 mod København samt E45 mod Tyskland.

- Det har været en fornøjelse at samarbejde med det dedikerede Gasa Group team omkring udviklingen af ejendommen. Gasa Group har været meget samarbejdsvillige og professionelle, og har sammen med totalentreprenøren Dansk Halenterprise sikret, at projektet kunne blive færdigt før tid, siger Jesper Kyhl Gudmann, Project Director i Logicenters.

- Vi er meget tilfredse med vores nye moderne lager og kontorfaciliteter med et fantastisk arbejdsmiljø for vores ansatte, og som giver os mulighed for at vækste vores forretning yderligere. Vi er også glade for samarbejdet med Logicenters, som vi har haft i løbet af byggefasen, og ser frem til at fortsætte samarbejdet med en langsigtet ejer, fortæller Claes Riber, Group CFO, GASA Group.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.