Efter høj aktivitet siden efteråret 2020 har det københavnske erhvervsmæglerfirma gennemført sin 3. ansættelse inden for få måneder.

Cand.jur. Julie Marie Vendelby er tiltrådt som juridisk ansvarlig i Lintrup & Norgart. Hun har de seneste 3,5 år år været juridisk konsulent i brancheorganisationen EjendomDanmark, hvor hun blandt andet har undervist i reglerne om boligudlejningsejendomme og i erhvervslejeret. Tidligere har hun været ansat ved de københavnske huslejenævn.

- Vi har siden slutningen af 2020 haft nogle forrygende travle måneder efter opbremsningen ved den første nedlukning herhjemme. Derfor er vi glade for at kunne byde Julie Marie Vendelby velkommen – vores tredje nyansættelse inden for få måneder. Vi ser frem til, at hun styrker vores juridiske arbejde og bidrager til at øge kundernes værdier, for eksempel ved at optimere lejekontrakter og salgsaftaler, udtaler administrerende direktør og partner Stig Lintrup.

Erhvervslejeloven - ny udvikling. Kurset afholdes d. 1. september 2021.

Julie Marie Vendelby får blandt andet overordnet ansvar for vurderingsrapporter, leje- og købsaftaler samt due diligence-forløb. Desuden skal hun løfte den juridiske due diligence-proces ved salg af ejendomme for kunderne.

- Gennem mere end 3 spændende år har jeg arbejdet og undervist i EjendomDanmark og dermed været del af en stor vidensbank. Jeg har været i kontakt med mange forskellige ejendomsejere og i berøring med mange hjørner af lovgivningen. Nu ser jeg frem til at sætte mine kompetencer i spil på en ny måde og til at tage del i ejendomsbranchen på en mere direkte og kommerciel måde, siger Julie Marie Vendelby.

For nylig ansatte Lintrup & Norgart Jesper Rasmussen som erhvervsmægler. Han er uddannet finansøkonom og blev i sommer HD i finansiering fra CBS inklusive et semester ved Paris School of Business. Jesper Rasmussen er trainee-uddannet i shipping og har desuden været analytiker i Capital Investment, der rådgiver og repræsenterer udenlandske ejendomsinvestorer i Danmark.

Nordkysten: Investeringer og ejendomsmarked mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholdes den 14. oktober 2021.

I december blev Marie Fabricius-Bjerre ansat som ansvarlig for digital markedsføring i Lintrup & Norgart. Hun er uddannet cand.merc. i kommunikation fra CBS med længere studieophold i både Californien og Australien. Marie Fabricius-Bjerre har før arbejdet med digital markedsføring i bureaukoncernen GroupM Danmark og er tilknyttet familievirksomhederne Meterion og Multitone, der omfatter ejendomme henholdsvis musikrettigheder efter hendes farfar, komponisten Bent Fabricius-Bjerre.

Lintrup & Norgart har kontorer på Jens Kofods Gade ved Nyboder og tæt på Østerport. Partnerkredsen består af de 2 stiftere, Stig Lintrup og Jesper Norgart, samt af Susan Hellner Lintrup og Peter Back. Kvartetten har senest fået følgeskab af Betina Hellner Lintrup som led i et langsigtet generationsskifte, og ejerstrukturen er åbnet for, at nye partnere kan blive optaget de kommende år.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030