Nyt udstyr fra landmålervirksomheden Geoteam har givet midtjysk entreprenørvirksomhed nye opgaver, mindre spildtid og gladere kunder. En oplagt vej frem mener brancheorganisation.

Lars Christian Petersen har gennem mere end 20 år drevet virksomheden Entreprenør Lars Petersen på Silkeborgegnen. Han har siden starten af 2020 udvidet sin entreprenørforretning, som primært beskæftiger sig med udgravning og lægning af fjernvarmerør for forsyningen, til også at varetage indmåling og dokumentation af ledningsnettet.

– De senere år er det blevet stadig sværere at lave mine opgaver. En ledningsopgave er ikke bare at grave, det kræver ofte udførelse af jobbet uden fysiske målepunkter, og det stiller nogle helt andre udfordringer. Samtidig er kravene til dokumentation af ledningsnettet blevet større, og hvis jeg ikke skal spilde tiden og vente på landmålere, så var det nødvendigt, at jeg selv begyndte med afsætning og indmåling, siger Lars Christian Petersen.

Bygningskortlægning forud for renovering og nedrivning. Kurset afholdes den 16. november 2021.

Opgaven har krævet investering i både helt nyt materiel og timevis af arbejde i at lære et helt nyt landmålersprog. Men ifølge entreprenørernes brancheorganisation, så er der næppe nogen vej udenom for de mindre entreprenører.

Stigende krav fra LER-loven og en øget digitalisering af alle opgaver betyder, at det for mange små entreprenørvirksomheder er nødvendigt at overveje, hvordan de også udvikler sig. Det fortæller Sebastian Ravn, chefkonsulent ved brancheorganisationen DM&E.

– Der er en generel strømning af, at ydelser som indmåling og dokumentation bliver efterspurgt af kunderne. Både kommuner, forsyninger og ledningsejere forventer efterhånden, at de enkelte entreprenører kan samle og varetage flere opgaver på en gang. Og det giver også god mening, at den, som graver hullet, også løbende kan lave de nødvendige indmålinger. Det sparer både tid og letter arbejdsgangen, men det kræver en omskoling og investering.

RADON - sikring, kontrol, lovkrav og udbedring. Kurset afholdes den 8. juni 2021.

Sebastian Ravn understreger, at selvom opstartsudgifterne til udstyret er store, og opgaven kræver en opkvalificering af personalet, så er indmåling ikke kun en ekstra opgave. Det er også et nyt indtjeningsområde for entreprenører.

Lars Christian Petersen har i samarbejde med danske Geoteam, en virksomhed, der leverer GNSS-løsninger til præcisionslandbrug samt bygge- og anlægsbranchen udviklet sin virksomheds kompetencer. Og det er ikke kun grejet, men i særdeles supporten, som har sikret Lars Christian Petersen en overgang til nye opgaver uden rysten på hånden.

– Jeg kunne nok godt have fundet en billigere leverandør, men den samlede pakke fra Geoteam er unik. Udstyret blev leveret af min kontaktperson, som satte en dag af til at sidde med mig og gå grej og funktioner igennem og endda tage ud på en opgave for at prøve det af i virkeligheden. Og siden det er en Windows-baseret løsning, så har jeg ved alle problemer kunnet ringe op til dem, og 30 sekunder senere har de overtaget styringen med TeamViewer og guidet mig igennem. Det er uvurderligt for min tid og tryghed ved at bruge udstyret, siger Lars Christian Petersen.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferensen afholdes den 3. november 2021.

Netop den udfordring er central for Geoteam at løfte. Udstyret er for mange helt nyt, og supporten prioriteres derefter.

– For en kunde som Lars, der ikke er landmåler, men er smed og entreprenør, er landmålingsteknologi en helt ny og spændende verden med nye begreber og standarder. Så hvis vores kunder skal have succes med opgaven, så kræver det et grundigt rådgivnings- og supportarbejdet fra vores side, siger Rikke Bernholm, salgskoordinator hos Geoteam.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne