Planteavlsejendommen Store Flinterup omfatter på 1,846 millioner kvm og ligger i Store Fuglede på Vestsjælland. Ejendommen er netop er blevet solgt for over 50 millioner kr. EDC Landbrug Poul Erik Bech har formidlet salget af herregården.

Store Flinterup har været en sjældent udbudt landbrugsejendom i Store Fuglede syd for Kalundborg på Vestsjælland. Udover økologisk planteavl, så er der en hovedbygning på 523 kvm med 60 kvm kælder. Den er bygget i 2003. Desuden rummer ejendommen 2udlejningsboliger.

- Det hele er meget nyt for mig, og der blev først skrevet under i fredags, men jeg har selvfølgelig haft lidt tid til at gå og forberede mig, men jeg har alligevel ikke helt villet tro på det, før der med sikkerhed var skrevet under. Jeg vil kalde det rettidig omhu, at jeg har fået solgt, da jeg er 55 år og blev alene for 4-5 år siden og mine teenageunger ikke har haft interesse i at blive landmænd. Så det var et meget stort hus at blive boende i og meget arbejde, så jeg er glad for, at EDC Landbrug Poul Erik Bech har hjulpet med at få salget på plads. Jeg beholder mine maskiner, men har nu mindre ansvar, så jeg vil finde et mindre sted at bo og vil fremadrettet hjælpe kolleger i marken og have mere frihed og mindre forpligtelser, siger Lars Smidth, ejer siden 2007, som har netop solgt Store Flinterup.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 30. november 2021.

Store Flinterup blev oprettet i 1790 af 4 bøndergårde, der hørte til fæstegodset under stamhuset Lerchenborg. Det ligger i Store Fuglede Sogn 15 kilometer sydøst for Kalundborg ved Tissø.

EDC Landbrug Poul Erik Bech blev oprettet som dedikeret landbrugsafdeling i Danmarks største mæglervirksomhed i midten af 2019 og har til fulde indfriet forventningen om, at der er plads til dem på landbrugsmarkedet.

- Det er dejligt, at alle detaljer er faldet på plads. Ejer Lars Smidth ville gerne sælge og have mindre forpligtelser, og køber er en jysk landbrugsfamilie, som har bortforpagtet den rigtig gode landbrugsjord, og som ønsker at benytte den rigtig flotte landbrugsejendom og de smukke omgivelser, siger landbrugschef Frank Poll fra EDC Landbrug Poul Erik Bech.

Køber overtager ejendommen den 1. september 2021.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder