I september 2018 gav de danske realkreditinstitutter 16.174 lånetilbud, hvoraf 5.850 blev givet til boligkøb. Stadig flere lånetilbud til boligkøb gives til boligkøbere i Syd- og Vestsjælland.

En opgørelse fra Finans Danmark viser, at en stigende andel af lånetilbud til boligkøb over det seneste år bliver givet til boligkøbere i Syd- og Vestsjælland, og at en lidt mindre andel gives i Københavns omegn.

- Udviklingen kan blandt andet hænge sammen med, at boligpriserne i Københavns omegn har nået et niveau, der får nogle boligejere til at overveje at flytte til områder med lidt lavere kvm-priser. I dag koster et gennemsnitligt hus på 140 kvm i Københavns omegn knap 4 millioner kr., mens et tilsvarende hus i Vest- og Sydsjælland koster 1,3 millioner kr., siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

NB! Københavns boligmarked 2019-2029. Konferencen afholdes d. 24. januar 2019.

11 procent af alle lånetilbud til boligkøb bliver i dag givet i Syd- og Vestsjælland, og det er 2,5 procent point flere end i årets første måned. I Københavns omegn er andelen derimod faldet nogenlunde tilsvarende.

- Det er utroligt positivt, at der er fremgang på boligmarkedet i Vest- og Sydsjælland, som er et af de steder i landet, hvor boligmarkedet har været længst tid om at komme sig oven på finanskrisen. De seneste 2 år har landsdelen oplevet en stor nettotilflytning på i gennemsnit 1.800 personer om året, og kvm-priserne stiger nu relativt mere end landsgennemsnittet, siger Ane Arnth Jensen.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland