12 procent af danskerne har planer om at købe en bolig i løbet af det næste halve år. Det viser Home Køberbarometer udarbejdet af analyseinstituttet YouGov for Home ved udgangen af 2017. Heraf svarer 65 procent, at de allerede er aktivt boligsøgende, mens 35 procent siger, at de ikke er begyndt at søge aktivt endnu. Kvinder er dog mest tilbageholdende.

12 procent af danskerne har planer om at købe en bolig i løbet af det næste halve år, men der er stor forskel på kvinder og mænds mod på at købe bolig i det nye år, viser den repræsentative spørgeundersøgelse, hvor over 2.000 danskere er blevet spurgt, om de har planer om boligkøb i løbet af det næste halve år. 

Mens 16 procent af den mandlige befolkning svarer i undersøgelsen, at de har planer om at købe hus, lejlighed, sommerhus eller anden bolig de næste 6 måneder, er det til sammenligning kun 8 procent af kvinderne, der har boligkøbsplaner.

Undersøgelsen er gennemført i december, men YouGov har også undersøgt for Home, om der er forskel på købsinteressen før og efter jul/nytår. Undersøgelsen er derfor gentaget blandt 2.000 nye respondenter i januar.

Der er ingen signifikant forskel i købsinteressen, og så kan der alligevel spores en mere positiv stemning. 13 procent svarer nu ja mod 12 procent i december. Det lille nøk frem (med decimal er det på 1,3 procentpoint) kommer sig af, at der nu er 11 procent kvinder, der siger "ja" til boligkøb, mens mændenes interesse er konstant på 16 procent, viser Home Køberbarometer.

NB! Køge: De store projekter. Konferencen afholdes d. 12. april 2018.

- Det er helt normalt, at boligoptimismen stiger, når jul og nytår er overstået, og det ser ud til, at det er kvinderne, der har fået noget mere luft til boligkøb efter årsskiftet, siger Mads Ellegaard, relationschef i Home, og fremhæver, at boligsøgningen på home.dk typisk også er større i januar sammenlignet med slutningen af året, og at interessen normalt er støt voksende de kommende måneder, blandt andet fordi udbuddet af nye boliger til salg stiger markant.

Det gælder for alle boligtyper, at købsplanerne er mere udtalt hos mændene. Det kommer dog kraftigst til udtryk for lejlighederne, hvor kun 2 procent kvinder men 7 procent mænd svarer, at de har planer om at købe, oplyser Home og YouGov.

Mads Ellegaard oplyser, at interessen for at købe bolig ved indgangen til 2018 svarer nogenlunde til resultaterne for tidligere udgaver af home Køberbarometer, der udsendes hvert kvartal. Både ved udgangen af 1. og 2. kvartal sidste år svarede 13 procent af danskerne, at de havde planer om at købe bolig inden for det næste halve år, mens det ved udgangen af 3. kvartal var flere – 16 procent.

Ifølge Home er det ikke alle, der siger i undersøgelsen, at de har boligplaner, der ender med at købe bolig det næste halve år. Undersøgelsen kan anses som en pejling af danskernes interesse for boligkøb, men besvarelserne giver intet indblik i, hvor seriøse og fremskredne planerne er og dækker altså over boligplaner i forskellige stadier.

. Men det er altså næsten 2 ud af 3 af danskerne med købsplaner, der siger, at de allerede er aktivt søgende efter bolig, siger Mads Ellegaard.

Home Køberbarometer for januar til juni 2018 viser, at:

6 procent har planer om køb af villa/rækkehus i løbet af det næste halve år.

5 procent overvejer køb af lejlighed.

2 procent overvejer køb af fritidsbolig.

1 procent svarer anden type bolig (eksempelvis andelsbolig)

Barometeret er på landsplan faldet siden for 3 måneder siden 

Note: Tallene er afrundede og nogle danskere overvejer køb af mere end én bolig, derfor summerer tallet til 14 procent

Kilde: YouGov for Home, undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2011 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i uge 50-51 2017.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS