Dansk Avis Omdeling får nyt logistikcenter i Fredericia. KT Erhvervsbyg skal opføre logistikterminalen på en 27.440 kvm stor grund i Fredericia. Byggeriet blev sat i gang den 5. maj 2021.

Ifølge Nets nyeste rapport fra Dansk e-handel handler 19 procent af danske forbrugerne mere online nu end før coronapandemien. Samlet set har danskerne shoppet fysiske varer på nettet for 57,6 milliarder kr. i 2020, hvilket svarer til en stigning på næsten 15 procent i forhold til året før. Eksempelvis køber 33 procent af danskerne tøj online. I alt udgjorde fysiske varer hele 59 procent af vores online forbrug, der samlet set landede på 97,5 milliarder kr. i 2020.

Det er da også en markant vækst indenfor online-handel og pakkehåndtering, der har skabt behov for nye rammer hos Dansk Avis Omdeling (DAO), Danmarks største distributionsselskab på morgendistributionen. Selskabet med hovedsæde i Vejle bygger derfor nyt logistikcenter i Fredericia.

Logistik og industri i e-handelens tid. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

- Vi har valgt netop denne placering, da den har optimal adgang til motorvejsnettet i Trekantområdet og vi er meget tilfredse med, at KT Erhvervsbyg skal stå for opgaven. De kommer med god erfaring indenfor byggeri til logistikbranchen, fortæller administrerende direktør for DAO, Morten Villberg.

Den nye logistikterminal skal servicere Jylland og Fyn med levering til både daoHOME og daoSHOP samt leveringer fra Europa. Det bliver den første terminal, der er designet til håndtering af den stigende mængde pakker, der sammen med levering af aviser, breve og magasiner, er en del af dao’s forretning.

Logistikterminalen vil rumme en 455 kvm scooter-garage og omklædning, 510 kvm administration, 9 porte til lastbiler og 9 porte til varebiler. Terminalen får kapacitet til 15.000 forsendelser i timen.

- Vi har gennem tiden bygget en del logistikbyggerier og trækker på mange års erfaringer med effektivt logistikbyggeri. Vi ved, hvad der fungerer i praksis, og hvordan vi gennem byggeriet kan optimere hverdagen i virksomheden. I dette projekt til dao arbejder vi med flere spændende detaljer, fortæller Per Henriksen, administrerende direktør i KT Erhvervsbyg.

Fredericia de store projekter. Konferencen afholdes den 26. august 2021.

- For eksempel er der gennem brandglas etableret udsyn fra administrationen på første sal ud over logistikhallen. På førstesalen etablerer vi også et spiseområde med udgang til en tagterrasse i niveau. For os i KT Erhvervsbyg ligger der en opgave i at koordinere tidsplanen med systemleverandøren af det sorteringsanlæg, der skal installeres i bygningens store sorteringsrum. På den måde arbejder vi faktisk med 2 deadlines i projektet: en til systemleverandøren og en til bygherre, uddyber han.

Systemleverandøren, som KT Erhvervsbyg kommer til at arbejde tæt sammen med, er Beumer Group, der skal levere sorteringssystemerne til det nye logistikcenter. Byggeriet står færdig den 3. december 2021. Det er kun 5 måneder siden KT Erhvervsbyg leverede et andet større logistikbyggeri i form af et 16.346 kvm stort robotlager til Proshop.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Fremtidens betonbyggeri