Københavns Kommunes krav om tillægskøbesum på 43 millioner kr. har sat plan om bofællesskab på Nørrebro på pause. Boligminister vil nu kigge på sagen.

I 2017 lavede foreningen UrbaniaCPH en aftale med Boligselskabet AKB, København og KAB om at bygge bofællesskabet UrbaniaCPH. Projektet omfatter 10.000-12.000 kvm i op til 24 meters højde, hvoraf omkring 100 almene boliger fordeles på 10.000 kvm. Desuden indrettes en 1.000 kvm dagligvarebutik i stueetagen, ligesom der etableres et antal mindre udadvendte funktioner såsom café, småbutikker og fællesarealer.

Men Københavns Kommunes krav om tillægskøbesum på 43 millioner kr. har sat planerne på hold. Tillægskøbesum er en afgift, Københavns Kommune pålægger boligselskaberne, når de vil bygge ekstra kvm på egen grund, hvis grunden oprindeligt er solgt til dem af kommunen.

Boligminister Kaare Dybvad mener ifølge KAB, at kommunerne ikke bør opkræve tillægskøbesum af almene boligselskaber. Han besøgte for nylig boligafdelingen Lundtoftegade på Nørrebro i København.

- Jeg synes, at man skal gøre, som man gør på Frederiksberg og i Aarhus Kommune: at man ikke opkræver det fra almene boligforeninger. Men det er jo en forhandling, jeg skal have med partierne i Folketinget, lyder det ifølge KAB fra boligministeren.

NB! Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 28. november 2019.

- Hvis man tager over på den anden side af Åboulevarden (til Frederiksberg Kommune, red.), bliver der ikke opkrævet tillægskøbesum, men her i København opkræver man det. Jeg vil i hvert fald opfordre de andre partier i Folketinget til at lave nogle klare retningslinjer, så folk ved, hvad de har at arbejde med, og så man kan realisere de gode projekter, der er, siger Kaare Dybvad med henvisning til UrbaniaCPH.

KAB har tidligere lavet en detaljeret analyse, der viser mulighed for at bygge ikke mindre end 800.000 bolig-kvm svarende til 16.000 boliger på 50 kvm eller 8.000 boliger på 100 kvm på de administrerede selskabers egne arealer. Beregningen dækker også en række omegnskommuner, men størstedelen vedrører København.

- Vi kan se et kæmpe potentiale, som kan være med til at levere nogle af de billige boliger, der er så hårdt brug for i København og omegn. Boligorganisationerne har projekter på tegnebordet, men oplever desværre, at der er en alvorlig blokering i Københavns Kommune på grund af tillægskøbesummen. Og det er ellers i København, behovet for flere boliger er allerstørst, sagde Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB, i forbindelse med analysen.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder