De 2 kontorejendomme med et samlet areal på 4.376 kvm er fuldt udlejede til primært undervisningsformål. 

En centralt beliggende kontor- og undervisningsejendom i Greve er solgt til ejendomsselskabet MM Properties for knap 55 millioner kr. Kontor- og undervisningsejendommene på Rådhusholmen 3-5 i Greve består af 2 røde murstensbygninger på 4.376 kvm, som er opført i 2000.

- Vi har i forvejen 2 andre fuldt udlejede kontorejendomme blot få hundrede meter fra Rådhusholmen 3-5, så ejendommene passer rigtig godt ind i vores portefølje. Samtidigt er det solide ejendomme, der er i samme materialer, som de 2 øvrige ejendomme, vi har i Greve, og som vi har gode erfaringer med, udtaler administrerende direktør og medstifter af MM Properties, Marc Møller.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

Ejendommene er fuldt udlejet til primært undervisningsformål. Lejerne er i øjeblikket EUC Sjælland, VUC, Greve Kommune, Distriktspsykiatrien samt Skolen Sputnik, der tilbyder dagbehandling for elever fra 6.-10. klasse med socio-emotionelle vanskeligheder og/eller ADHD.

- Strategien er ikke at lave for meget om, men at fortsætte med at leje ud til primært undervisningsformål. Vi vil gerne benytte muligheden for at takke mægler for et godt forløb ifm. handlen. Vi glæder os over købet og er ydmyge over for opgaven med at forvalte ejendommene fremadrettet, siger Marc Møller.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 1. februar 2022.

Rådhusholmen 3 har et bygningsareal på 3.448 kvm fordelt på 3 etager. Rådhusholmen 5 omfatter 926 kvm fordelt på 2 etager.

- Ejendommene er beliggende i Greve midtby, og der er kort afstand til offentlig transport samt gode og gratis parkeringspladser foran ejendommene, hvilket gør det nemt at køre til og fra arbejde/undervisning. Greve Station er blot 500 meter væk, siger Bjørn Gervø, projektchef og partner i EDC Projekt Poul Erik Bech.

Nyeste udvikling i træbyggeri. Konferencen afholdes den 3. maj 2022.

Brian Skov Andersen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech, betegner Greve som en attraktiv erhvervskommune med kun 30 minutters kørsel til København og 30-40 minutter med offentlig transport.

- Der bor mere end 50.000 indbyggere i kommunen, og indbyggertallet forventes at stige med 8,6 procent frem mod 2045. Kommunen har gode uddannelses-, indkøbs- og shopping muligheder, et godt kultur- og fritidsmiljø og en fantastisk natur med 8 kilometer børnevenlig strand og 2 hyggelige havnemiljøer ved Greve Marina og Mosede Havn, så det er en dejlig by at både bo og arbejde i, siger han.

MM Properties blev etableret i efteråret 2014 af Marc Møller, der har en fortid som professionel fodboldspiller. Han driver nu virksomheden sammen med Mark Dalsgaard Sørensen, der er Head of Operations, samt den ligeledes tidligere professionelle fodboldspiller, Emil Larsen, der er Head of Rentals.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Fremtidens betonbyggeri

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked