Ingeniører har taget styringen på sydsjællandsk rådhusbyggeri, så nu forventer kommunen, at der kommer gang i det konkursramte byggeri, som er 2 år forsinket.

Byggeriet af det nuværende job- og borgerservice på Valdemarstorvet i Vordingborg har ifølge SN.dk været ramt af både konkursen hos Byggefirmaet Brdr. Pedersen samt problemer med at overholde budgettet. Nu kommer næste etape af rådhusbyggeriet snart i udbud.

Ifølge kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune forventes det at forløbe mere gnidningsfrit, da man har valgt en anden tilgang til forløbet. Politikerne i kommunen valgte i sommeren 2020 MOE, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter som totalrådgivere på projektet.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 27. januar 2022.

- Vi kan også mærke, at der er et rigtig godt samarbejde mellem vores totalrådgivere fra Moe og PLH Arkitekterne. Det er ingeniørdelen fra Moe, der har det overordnede ansvar, og det hjælper med til, at der ikke bliver tegnet noget, der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Det var et af de problemer, vi havde på det andet byggeri, siger Lau Svendsen-Tune til SN.dk.

Inden længe sendes byggeledelse og fagtilsyn i udbud, og udbudsmaterialet til hovedentreprisen skal efter planen være klar til offentliggørelse den 25. maj 2021. Planen er at indgå aftale med udbudsvindere i slutningen af juni.

Det nye rådhus i Vordingborg bygges i 4 etager. I sensommeren 2021 bliver det første spadestik taget, og går alt efter planen, kan huset tages i brug ved årsskiftet 2022-2023.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter