Danmarks Statistik har opgjort det kommunale budget, og det viser, at mens driftsudgifterne stiger, så falder anlægsudgifterne. Udgifterne til anlæg fordeler sig med 900 millioner kr. til forsyningsvirksomhederne, 3 milliarder kr. til folkeskolen og 3,9 milliarder kr. til transport og infrastruktur. Derudover har kommunerne samlet sat 3,3 milliarder kr. af til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger samt 2,9 milliarder kr. til øvrige formål.

Anlægsudgifterne til folkeskolen udgør 21,7 procent af det samlede anlægsbudget og ligger på niveau med sidste års budget. Værre står det til med nettoanlægsudgifterne til transport og infrastruktur, som i år er faldet med 100 millioner kr. i forhold til budgetterne for 2017.

NB! Butikker og den nye planlov. Kurset afholdes d. 22. februar 2018.

- Vi ser desværre igen, at vedligeholdelse af bygninger nedprioriteres i de kommunale budgetter. Skoler, daginstitutioner og andre offentlige bygninger får i mange af kommunerne lov til at stå og forfalde - eller også har man ikke mulighed for at indhente det forsømte. Og med de netop offentliggjorte budgetter for 2018 vil denne tendens til at fortsætte, siger konsulent i Dansk Byggeri, Marie Josefine Riber Holt.

Kommunerne har ifølge Marie Josefine Riber Holt stort behov for nybyggeri og vedligeholdelse af deres ejendomme og infrastruktur. For mens der spares på investeringerne, bliver de kommunale bygninger og veje blot dårligere og dårligere, og kommunerne skubber derved år efter år et stadigt større vedligeholdelsesefterslæb foran sig.

- Det er en udvikling, Dansk Byggeri gerne ser ændret. For selv om det på kort sigt kan være attraktivt at spare, bliver det kun dyrere i længden. Kommunerne vil stå med en endnu højere regning for større og dyre reparationer og genopretninger, siger Marie Josefine Riber Holt.