De danske kommuner har planlagt byggeprojekter for 72,5 milliarder kr. fordelt på 6.221 projekter frem mod udgangen af 2023. Der er store geografiske forskelle på, hvilke projekter der prioriteres i kommunerne.

Byggefakta har netop udgivet den årlige rapport Kommunale Byggeprojekter 2020-2023, som giver overblik over samtlige 98 kommuners væsentligste bygge- og anlægsinvesteringer de kommende 4 år.

De danske kommuner har planlagt byggeprojekter for 72,5 milliarder kr. fordelt på 6.221 projekter fra 2020 til 2023. Der er dog stor forskel på hvor meget de enkelte kommuner planlægger at bygge.

Med rapportens tal ”Byggeaktivitet pr. indbygger” kan kommunernes relative byggeaktivitet sammenlignes på tværs af landet. Kommunerne har i gennemsnit planlagt byggeprojekter for 12.446 kr. per. indbygger i den 4-årige periode. Der er dog stor forskel på kommunernes byggeaktivitet, blandt andet ligger Læsø Kommune og Københavns Kommune i hver sin ende af skalaen med aktiviteter for henholdsvis 2.449 kr. og 16.983 kr. per indbygger.

- Det er hovedstadskommunerne, der fylder mest på listen over kommuner med højest aktivitet per indbygger. Gladsaxe Kommune og Høje-Taastrup Kommune topper igen i år listen. Begge kommuner er undervejs med store skoleprojekter. Derudover udgør byggeri inden for sundhed og omsorg en stor del i Gladsaxe, mens Høje-Taastrup har landets største aktuelle rådhusbyggeri. Horsens er højest rangeret uden for Hovedstaden, her udgør anlægsprojekter hele 59 procent, fortæller Thomas Bejer-Andersen, adminstrerende direktør hos Byggefakta.

Den nye byø Lynetteholm, Nordhavnstunnel, Refshaleøen og Nordhavn - udviklingsplaner. Konferencen afholdes d. 30. september 2020.

Anlægsarbejde, skoler og daginstitutioner fylder mest
Det er især anlægsarbejde og projekter indenfor børne- og ungeområdet, der fylder blandt de kommunale projekter. Anlægsprojekter, som veje og cykelstier, udgør 36 pct. af de planlagte projekter i kommunerne og dækker over projekter for knap 26 milliarder kr. de kommende 4 år. Projekter indenfor skoleområdet fylder også blandt kommunernes investeringer. Med planlagte projekter for over 21 milliarder kr. udgør denne gruppe 30 procent af kommunernes planlagte projekter frem til 2023.

- Der er dog store regionale forskelle på, hvilke projekter der prioriteres i landets 98 kommuner. I kommunerne i Region Syddanmark er det især anlægsprojekter, der fylder blandt de planlagte projekter. Her udgør anlægsprojekterne hele 48 procent af de planlagte projekter i regionens kommuner, hvilket er markant over landsgennemsnittet. Det ser noget anderledes ud for kommunerne i Region Hovedstaden, hvor det især er indenfor børne- og ungeområdet, der bruges flest penge – og området tegner sig for hele 37 procent af de kommunale projekter i regionen de kommende 4 år, fortæller direktøren fra Byggefakta.

Godt nyt til de mindre håndværkere - markant flere små projekter på vej
Der er gode nyheder for de mindre lokale håndværkere, da der er markant flere små kommunale projekter på vej.

- Hele 60 procent af de planlagte kommunale projekter er små projekter med budget op til 5 millioner kr. Det dækker over 3.701 projekter med en samlet værdi på knap 6,5 milliarder kr. De mange små projekter skyldes blandt andet suspenderingen af det kommunale anlægsloft i forbindelse med covid-19, afslutter Thomas Bejer-Andersen fra Byggefakta.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland