Byrådet i Kolding har bevilget 48 millioner kr. fordelt på 5 år til energibesparelser i kommunens ejendomme som skoler, institutioner, plejecentre, kultur- og idrætshuse og administrative bygninger. Indsatsen har især fokus på optimeret drift og energistyring, men også på nye ventilationsanlæg, varmepumper, LED og spare-vandhaner.

Siden 1998 har Kolding Kommune arbejdet kontinuerligt og systematisk med energibesparelser i alle kommunale bygninger. I 2015 vedtog byrådet Kommunens 3. energihandleplan og bevilgede samtidig 10 millioner kr. årligt til indsatsen. Den pulje har byrådet netop forhøjet med 3 millioner kr. årligt og har samtidig forlænget perioden med 3 år til 2025. Dermed er der i alt øremærket 48 millioner kr. til indsatsen de næste 5 år.

- Vi har opnået fine resultater med vores energihandleplaner og er lykkedes med at reducere mellem 11 og 29 procent på vand, varme og el i løbet af 13 år. Vi har for eksempel skiftet til LED-belysning, fået vandspare-armaturer og trelags termoruder i mange bygninger og udskiftet mange af de mest energislugende maskiner, hvidevarer og anlæg, fortæller energikoordinator Pernille Bech Darbroudi fra By- og Udviklingsforvaltningen.

Energirenovering af ejendomme: Krav, udførelse, besparelser, leje-regulering. Konferencen afholdes den 24. november 2020.

- Det betyder også, at vi efterhånden har plukket rigtig mange af de lavthængende frugter og skal finde andre indsatsområder. Derfor har vi også store forventninger til et nyt energistyre-system, hvor energi- og vandforbruget på de enkelte ejendomme kan overvåges mere effektivt og nemmere og hurtigere give et overblik over energi- og vandspild, uddyber hun.

Bakkeskolen får bedre indeklima
En af de kommunale ejendomme, der har udsigt til at få glæde af de ekstra millioner, er Bakkeskolen. Der er tale om et stort helhedsprojekt, der både kommer til at fokusere på energioptimering, bygningsvedligehold og bedre indeklima.

- Vi vil efterisolere, udskifte ruderne, lave et nyt varmeanlæg, installere nyt ventilationsanlæg og forsyne klasselokalerne med frisk luft via ventilationslofter og ny LED belysning. Derudover udskifter vi den gamle styring af varme og ventilation. Alt i alt kommer vi til at reducere CO2 og spare penge, men nok så vigtigt forventer vi, at eleverne får et bedre indeklima og dermed et bedre læringsmiljø, fortæller energikoordinator Lars Højensgård, der står i spidsen for projektet.

Projektet på Bakkeskolen kommer til at koste 3,75 millioner kr. med en tilbagebetalingstid op til 14,3 år. Generelt har alle de energibesparende tiltag i Energihandleplan III en tilbagebetalingstid på maksimalt 10 år, men i Bakkeskole-projektet er der accepteret en længere tilbagebetalingstid, da det både omfatter energibesparelser, indeklimaforbedringer og bedre læringsmiljø.

 


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter