Køge Kommune afsætter 45 millioner kr. til en opfriskning af kommunale ejendomme. Flere skoler prioriteres.

Udskiftning af tage, nye ventilationssystemer, maling ude og inde, nye døre og vinduer samt bedre varmesystemer. Det er nogle af de mange indsatser, der står for at blive gennemført på kommunale bygninger som skoler, plejehjem, daginstitutioner og andre steder, hvor borgerne i Køge Kommune har deres gang.

Byrådet har netop vedtaget en bevilling på samlet set 45 millioner kr. til genopretningsprojekter i 2023 – i omegnen af 80 projekter, som bliver endeligt vedtaget på et møde i Teknik- og Ejendomsudvalget i begyndelsen af det nye år.

- Vi har mange bygninger af ældre dato, som trænger til en kærlig hånd. Nogle trænger mere end andre, og som altid er vi nødt til at prioritere. Det vil ske i begyndelsen af det nye år, og så er det heldigvis mange både børn, voksne og ældre borgere, der får gavn af de mange istandsættelsesprojekter, der bliver sat i gang i 2023, siger borgmester Marie Stærke.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

På deres møde i begyndelsen af november vedtog Teknik- og Ejendomsudvalget at gå videre med en liste, som blandt andet omfatter tagudskiftning på Borup Kulturhus, lys i aulaen på Borup skole, tagarbejde på Hastrupskolen, nye vinduer på Herfølge skole, døre og vinduer på Skovbo skolen og en ambition om. at Vemmedrup børnehave males ude som inde.

Samtidig kan de prisstigninger, der opleves i byggebranchen, samt de forøgede leveringstider, der kan være på visse materialer, betyde, at ikke alle opgaver på listen kan blive fuldført efter ambitionen.

Den samlede bevilling på 45 millioner kr. består af en anlægsbevilling på godt 30 millioner kr. samt en driftsbevilling på 15 millioner kr. I forbindelse med årets budgetproces blev pengene afsat, og på byrådsmødet blev midlerne altså frigivet til de projekter, der forventes gennemført i 2023.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS