Celsa Steel Service oplever stigende interesse for miljøvenligt produceret stål. Lige nu leverer virksomheden mere end 200 tons EPD-miljødeklareret stålarmering til Alfred Nobels Bro i København.

Københavns sydhavns nye Alfred Nobels Bro får en grøn profil. Celsa Steel Service er valgt til at levere de 200 tons certificeret stålarmering, hvoraf ca. 15 tons vil være omhyggeligt håndsvejst armering.

Broen er blot det seneste eksempel på den stigende efterspørgsel på armeringsstål med miljøcertificering.

- Vi mærker klart en stigende interesse for vores miljøvenlige EPD-deklarerede stål. Det glæder mig selvfølgelig at den store miljøindsats, som vores nordiske moderselskab har gjort gennem flere år, nu høster anerkendelse, siger Søren Kilmose, direktør for Celsa Steel Service i Danmark.

NB! Ørestad - nye planer og projekter for 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. april 2018.

Armeringens markante miljø-profil skyldes Celsas egen stålproduktion i Mo i Rana, som aftager 60 procent af Norges samlede skrotmængde og recirkulerer det til nyt, rent stål. Produktionen baserer sig udelukkende på el fra lokalt produceret, CO2-neutral vandkraft. EPD-deklarationen dokumenterer hele fremstillingsprocessen inklusive råvarekilder, energiforbrug, opsamling og udledning af affaldsstoffer.

Selv transporten fra jernværket i Mo i Rana i Norge til Celsas danske produktionsanlæg indgår. Den udarbejdede EPD-deklaration sætter således en ny standard for information om anvendte råvarer, materialekvalitet, renhed og miljøbelastning.

Byggeriets indledende faser kommer til at foregå under vandets overflade. Byggepladsen bliver afskåret fra den øvrige havn med nedbankede spunsvægge, så arbejdsområdet kan tørlægges, mens støbearbejdet til bropillerne foregår.

Den københavnske arkitekttegnestue COBE har tænkt og designet den 90 meter lange bro til at blive et nyt og spændende samlingspunkt for Sydhavnens nye kvarterer. Et centralt element i broens design er en 60 meter. lang solbænk, som vil slænge sig hen over broen, når den åbnes for gående og cyklende i løbet af 2018 og for biler i 2023, når den nye metrostation Enghave Brygge, står færdig.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter