Københavns Kommune har tidligere reduceret bruttoanlægsniveauet med 408 millioner kr., og nu sænkes det med yderligere 50 millioner kr. Det sker for at overholde Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Som konsekvens vil vedtagne anlægsprojekter blive udskudt, og vedtagne projekter vil blive udført langsommere end oprindeligt forventet.

Økonomiudvalget i Københavns Kommune har besluttet at sænke Københavns Kommunes bruttoanlægsudgifter fra 2,95 milliarder kr. til 2,9 milliarder kr. i 2018 for at overholde Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Kommunernes budget for bruttoanlægsudgifter er underlagt budgetloven, og en overskridelse af det aftalte niveau medfører en kollektiv sanktion.

Den seneste opgørelse fra KL viste, at kommunernes samlede anlægsudgifter stadig ligger over aftaleniveauet på 17 milliarder kr. for bruttoanlægsudgifter. I begyndelsen af oktober 2016 kontaktede KL derfor Københavns overborgmester Frank Jensen for at få Københavns Kommune til at bidrage yderligere til, at kommunerne under ét overholder Økonomiaftalen. Københavns Kommune har tidligere reduceret det til KL indmeldte bruttoanlægsniveau med 408 millioner kr.

NB! Almene boliger i København - udvikling og byggeri 2018 - 2028. Konferencen afholdes d. 30. januar 2018.

For at sikre at kommunerne samlet kommer i mål med at overholde service- og anlægsrammen sænker Københavns Kommune nu sit bruttoanlægsniveau med yderligere 50 millioner kr. ved at reperiodisere 50 millioner kr. i anlægsudgifter fra 2018 til 2019. Konsekvensen af reperiodiseringen vil være, at vedtagne anlægsprojekter udskydes og vedtagne projekter eksekveres langsommere end forudsat.

Overborgmesteren har i forbindelse med tilsagnet om yderligere reduktion af bruttoanlægsniveauet tilkendegivet forventninger om, at Københavns Kommune ikke kan forventes have et tilsvarende lavt bruttoanlægsniveau i 2019, da anlægsniveauet på 2,9 milliarder kr. ligger væsentligt under regnskabet for 2016, vedtaget budget for 2017 og forventet regnskab for 2017.

Samtidig forventer han, at KLs opgørelser af kommunernes anlægsudgifter i den faseopdelte budgetproces skal nuanceres, så der tages højde for, at kommuner med befolkningsvækst har behov for et højere anlægsniveau.

Borgerrepræsentationen skal den 12.oktober 2017 vedtage beslutningen om at sænke kommunens bruttoanlægsudgifter endeligt.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS