Københavns Kommune har givet afslag på dispensation fra den gældende lokalplan til at indretning hotel i en ejendom på Amager. En klage over afgørelsen får ikke medhold fra Planklagenævnet.

Teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen (Ø), har tidligere over for Byens Ejendom givet udtryk for, at der vil blive lukket ned for muligheden for nye hoteller i Københavns Indre By. Men også på Amager er et hotelprojekt kommet i modvind.

Københavns Kommune har den 8. januar 2019 givet afslag på dispensation fra den gældende lokalplan (PDF) til at indrette hotel i en ejendom, der ligger i et område mellem Amagerbrogade og Lerfosgade. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen fra kommunen, men klager får ikke medhold, fremgår det af afgørelsen fra klagenævnet.

Fra campingplads til ferieparker - nye regler, investeringer og muligheder. Konferencen afholdes d. 1. september 2020.

Ifølge nævnet ansøgte ejeren af ejerlejlighederne i en ejendom i området den 9. august 2018 om tilladelse til etablering samt indretning af 11 hotelværelser i ejendommen og en sammenlægning af ejerlejlighederne.

Kommunen meddelte den 21. september 2018 afslag på ansøgningen. Den 1. oktober 2018 klagede ejeren af ejendommen over kommunens afslag.

Københavns Kommune traf den 8. januar 2019 en ny afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplanen til indretning af hotel ejendommen, idet kommunen ved en fejl i afgørelsen af 21. september 2018 blandt andet havde lagt vægt på, at det ansøgte ville medføre en forøgelse af erhverv samt gener for andre beboere i ejendommen.

Alternative hotelprojekter og nye hotelkoncepter. Konferencen afholdes d. 18. november 2020.

Kommunen begrundede afslaget på dispensation med, at indretning af et hotel ikke er i overensstemmelse med den fastlagte anvendelse til boligformål i lokalplanen. Kommunen lagde desuden vægt på, at lokalplanens anvendelsesbestemmelser betragtes som en del af lokalplanens indhold, som der sædvanligvis ikke kan dispenseres fra. Kommunen vurderede på den baggrund, at dispensationen ville være strid med lokalplanens principper, skriver nævnet.

Kommunen redegjorde desuden for, at lejemålene sidst var godkendt til diskotek og dansesal/danseskole, og at det er det sidst godkendte forhold, som gør sig gældende for anvendelsen af ejendommen. I området ligger blandt andet en danseskole på Amagerbrogade 62.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri