Borgmester vil have forbud mod nye hoteller i Indre By. Københavnerne er trætte af turister, og i et konkret projekt, gives der derfor ikke mulighed for at indrette hotel i fredede og bevaringsværdige bygninger.
Teknik- og Miljøudvalget i København godkendte den 23. september et lokalplantillæg (PDF), der skal gøre det muligt at omdanne ejendommene Nørregade 13-15 og Sankt Peders Stræde 1-3 til 1.100 kvm boliger og 2.300 kvm serviceerhverv.
Dog kan der dog ikke indrettes hotel i bygningerne. Et flertal på 5 mod 2 i Teknik- og Miljøudvalget stemte således for et ændringsforslag fra Enhedslisten om, at "lokalplanen ikke muliggør hotel".
Ifølge teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Ø), kan beslutningen være en forsmag på, hvad der venter lignende hotelplaner i det centrale København. I hvert fald hvis det står til Enhedslisten, som i forbindelse med Kommuneplan 2019, der skal vedtages endeligt i december, agter at stille ændringsforslag om, at det ikke bliver muligt at bygge flere hoteller i Indre By.
- Vi vil gerne sprede turismen mere rundt i byen og fordele dem mere ligeligt. Der er både dele af byen, der gerne vil have flere turister, og dele hvor hotellerne ligger for tæt, og hvor der er for mange turister, siger Ninna Hedeager Olsen.
- Vi vil gerne have, at turister også ser noget andet end Indre By, og at de også bidrager til de bydele, som måske kunne få flere caféer og mere byliv, hvis der kom turister dér, uddyber hun.
Københavnere i Indre By er trætte af turister
Forslaget får en blandet modtagelse
Medlem af Teknik- og Miljøudvalget fra Socialdemokratiet, Marcus Vesterager, slår fast, at partiet heller ikke kan bakke op om Enhedslistens forslag, men i Socialdemokratiet er man opmærksomme på problemstillingen.