Der findes knap 1.600 byer i Danmark. Siden 2010 har en vis andel af dem oplevet en tilvækst i indbyggertallet, mens der har været et fald i flertallet af danske byer i perioden. Ifølge mæglerkæden Nybolig skyldes fordelingen, at mange retter blikket mod de samme geografiske hotspots.

I alt findes der cirka 1.580 danske byer. I 590 af dem kan man notere en tilvækst i indbyggertallet i perioden 2010 til 2022, mens indbyggertallet har været på skrump i 785 byer. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, som den landsdækkende mæglerkæde Nybolig har analyseret.

Summen af byer med vækst og fald efterlader en rest på omkring 200 byer, som blandt andet dækker over byer, der i perioden er blevet så små, at de ikke længere fremgår i opgørelsen, eller at byerne er smeltet sammen med nabobyer.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

Fordelingen svarer til, at 37 procent af danske byer har oplevet en tilvækst siden 2010, mens næsten 50 procent altså har oplevet et fald i antallet af indbyggere. Ifølge Nybolig er det ret bemærkelsesværdigt.

- Udviklingen kan være en indikation på, at danskerne i et godt årti har rettet blikket mod en række af de velkendte såkaldte hotspots på boligmarkedet, som er landets store byer og en række af de mest populære provinsbyer i Jylland, på Fyn og især Sjælland, siger Alexander Falck Winther, der er pressechef i Nybolig.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 1. september 2022.

Befolkningsvæksten ses især i en række af landets større byer, mens en del mindre byer kan notere sig fald. Og det er næppe til stor overraskelse, at København, Aarhus, Aalborg og Odense topper statistikken i tilvækst målt i absolutte tal. København med 116.000 flere indbyggere i perioden, Aarhus med 42.000, Aalborg med 17.500 og Odense med 14.500 personer på de 12 år.

Om udviklingen vil fortsætte på samme vis de kommende år er straks mere uvist.

- Under coronapandemien i 2020, 2021 og 2022 har vi set, hvordan boligens geografiske beliggenhed er blevet et mindre afgørende parameter for mange boligsøgende, efter at mange flere danske arbejdspladser har accepteret hjemmearbejde i et helt andet omfang end førhen. Derfor er det bestemt ikke utænkeligt, at vi de kommende år vil se danskere brede boligsøgningen ud til et større geografisk område, og at vi derved vil se flere byer med stigende indbyggertal, siger Alexander Falck Winther.

Sådan udvikles fredede boliger og erhverv. Kurset afholdes den 29. september 2022.

Ifølge Danmarks Statistik defineres en by som et naturligt sammenhængende bebyggelsesområde med mindst 200 indbyggere.

Samlet er indbyggertallet i Danmark siden 2021 vokset med knap 340.000 indbyggere fra 5,535 millioner i 2010 indbyggere til næsten 5,873 millioner indbyggere i 2022.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked