Med underskriften er stiftelsen af en ny boligorganisation på Frederiksberg rykket et stort skridt nærmere.

I august 2022 underskrev KAB og Frederiksberg Boligfond en hensigtserklæring om stiftelse af en ny almen boligorganisation bestående af 3 af Boligfondens ejendomme.

Den hensigtserklæring er nu blevet fulgt op med indgåelsen af en betinget købsaftale mellem KAB og Frederiksberg Boligfond.

Aftalen omhandler de 3 ejendomme Roskildegården, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård med tilsammen 546 boliger og en række erhvervslejemål. Dermed er der taget endnu et stort skridt i retning af målet om at stifte en ny, almen boligorganisation på Frederiksberg.

- Jeg glæder mig over, at vi nu har underskrevet en betinget købsaftale. Det har været en intens og kompleks proces, men det har været det hele værd, udtaler Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB.

Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 20. april 2023.

Den betingede købsaftale blev underskrevet torsdag den 3. november i KAB-Huset, og mandag den 7. november blev aftalen godkendt af Frederiksberg Kommune.

- For Frederiksberg Boligfond er det allervigtigste, at vi med aftalen har skabt en god løsning for beboerne i de ejendomme, der sælges. Med denne løsning bliver de herrer i eget hus i en ny beboerdemokratisk boligorganisation, udtaler Flemming Brank, formand for Frederiksberg Boligfond.

Aftalen er betinget af, at KAB kan få støtte til 20 procent af købssummen fra den statslige Fond for Blandede Byer. Fonden forventes at tage stilling til den ansøgning inden årsskiftet.

Hvis KAB får tilsagn om støtte, bliver den endelige købsaftale forelagt beboerne, som i henhold til tilbudspligten får 10 uger til at vurdere, om de kan og vil købe boligerne og danne andelsforeninger.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter