I samarbejde med fond vil et nyt alment boligselskab under KAB overtage 3 ejendomme fra Frederiksberg Boligfond.
KAB og Frederiksberg Boligfond har underskrevet en hensigtserklæring om at overdrage 3 af fondens nuværende ejendomme til en ny almen boligorganisation på Frederiksberg. Det skriver KAB.
Frederiksberg Boligfond sendte den 11. august en orienteringsskrivelse til sine lejere om, at bestyrelsen i fonden for at undgå en konkurs har besluttet at sælge de 3 ejendomme Sønderjyllandsgården, Roskildegården og Solbjerggård og omdanne dem til et nyt selvstændigt og beboerstyret alment boligselskab.
Frederiksberg - projekter for 6 milliarder. Konferencen afholdes den 6. oktober 2022.
Og det er altså KAB, der står i spidsen for at etablere den nye boligorganisation med forventet støtte fra Fonden for Blandede Byer.
- Vi er superglade for den dialog, vi har haft med Frederiksberg Boligfond, og vi glæder os naturligt over, at det ser ud til, at vi kan lande en aftale, udtaler Jens Elmelund, der er administrerende direktør i KAB.
De 3 ejendomme Roskildegården, Sønderjyllandsgården og Solbjerggård rummer tilsammen 546 boliger og en række erhvervslejemål.