Turistbranchen i Danmark er hårdt ramt af covid-19. Men et feriecenter med 94 boliger har med diverse pakkeophold i Danmarks ældste by, vendt måneders nedtur til optur. Direktør mener, at corona-udfordringen har blåstemplet deres koncepts styrke.

Coronarestriktionerne har ramt turisterhvervet først, hårdest og nok også længst ud i fremtiden. Det understreges af nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af overnatninger på danske hoteller faldt til under halvdelen i 1. halvår af 2020 sammenlignet med 2019.

Et af turismebranchens få lyspunkter i et svært år findes hos Ribe Byferie Resort, et feriecenter med 94 boliger tæt på centrum af Danmarks ældste by, Ribe. For her et halvt år efter pandemiens start tyder alt på, at Ribe Byferie Resort næsten når at indhente den tabte indtjening.

- Vi har været næsten helt lukket i mange af ugerne i perioden marts-juni, hvor vi har haft en omsætningsnedgang på hen imod 90 procent. Men i juli nærmest eksploderede efterspørgslen, og vi har modtaget langt flere bookinger året ud, end vi plejer. Det gør, at vi kan komme ud af 2020 med skindet på næsen. Og det kan vi især takke vores koncept for, forklarer Heidi Maimburg, der er direktør hos Ribe Byferie Resort.

Alternative HOTELprojekter og nye hotelkoncepter. Konferencen afholdes den 20. maj 2021.

- Vi sælger mere end et sted at bo. Vi sælger helhedsoplevelser, der byder på forkælelse, forplejning og oplevelser som f.eks. østersture og sælsafari i Vadehavet samt sort sol ture. Gæsterne bor i egen ferielejlighed og kan således ”være for sig selv, siger Heidi Maimburg.

Deep travel trækker turister til Ribe

Ribe Byferie Resorts pakkeophold sammensættes i et tæt samarbejde med byens restauranter og turistattraktioner. Selvom de udenlandske turister bliver væk, kommer der nu langt flere danskere - særligt voksne par - som vil blive klogere på Danmarks ældste by, kulturen samt naturen i Nationalpark Vadehavet.

- Vi har solgt næsten dobbelt så mange pakkeophold som på samme tidspunkt sidste år. Til jul og nytår tilbyder vi også pakkeophold, hvor maden leveres til hver enkelt bolig, og også her forventer vi mange gæster, slutter Heidi Maimburg.

Ribe Byferie Resort drives af Fonden Ribe Byferie Resort, der i 2019 landede et resultat på knap 2,4 millioner kr. Fondens grunde og bygninger er bogført til en værdi på knap 22,5 millioner kr.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS