Jysk entreprenør kommer ud af 2021/22 med et resultat på over 200 millioner kr. på baggrund af en omsætning på 2,6 milliarder kr.

DS Gruppen med base i Hobro har netop offentliggjort et samlet koncernregnskab for regnskabsåret 2021/22. Koncernen lander et resultat efter skat på 204 millioner kr. mod 221 millioner kr. året før. Omsætningen løs i 2021/22 på 2,63 milliarder kr. mod 2,13 milliarder kr. året før.

Kent Hejn Kristensen, administrerende direktør for DS Gruppen, peger på, at krigen i Ukraine, de høje energipriser, inflationen og coronapandemien har betydet, at der har været tale om et generelt turbulent år.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. januar 2023.

- Også DS Gruppen og de underliggende selskaber har manøvreret i et presset marked, så det er med stor tilfredsstillelse, at vi har afsluttet årsregnskabet på fornuftig vis og dermed har sikret grunden under vores godt 800 arbejdspladser, udtaler Kent Hejn Kristensen.

Kent Hejn Kristensen blev udnævnt til administrerende direktør for DS Gruppen den 1. juli 2022 efter familien Møller Hansen, i marts 2022, solgte livsværket til tyske Goldbeck.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 23. februar.

- DS Gruppen er stadig DS Gruppen, men ejerskiftet har naturligvis en indkøringsperiode, som har budt på mange forandringer. Vi har brugt det seneste år på at lære Goldbeck at kende, finde fælles værdier, synergier og ikke mindst områder, hvor vi kan inspirere hinanden. Det er med stor stolthed og taknemmelighed, at jeg kan konstatere, at alle DS’ere går til stålet. Vores medarbejdere har favnet både det nye ejerforhold og den usikre markedssituation med et positivt mindset og det er i den grad med til, at vi nu sætter et positivt punktum i regnskabet, siger Kent Hejn Kristensen.

Han peger på, at regnskabsåret har også budt på grønne omstillinger. DS Gruppen opleverm at kunderne stiller større og større krav til bæredygtigt byggeri.

- Vi vil have endnu mere fokus på vores klimaaftryk og mulighederne for at tænke, købe, producere, bygge og afsætte med bæredygtig ansvarlighed. Vi kan med stolthed fortælle, at Danmarks første DGNB-certificerede logistikbyggeri er bygget af DS Flexhal og at DS Stålprofil er den første danske producent af tyndpladestål, der har opnået Cradle to Cradle Certificering på deres hovedproduktgruppe. I alle DS-selskaber arbejder vi kontinuerligt og kontrolleret med grøn omstilling og det er faktisk muligt at grøn ansvarlighed og økonomi går hånd i hånd, fortæller Kent Hejn Kristensen.

Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 27. april 2023.

Egenkapitalen i DS Gruppen lyder 563 millioner kr., og Kent Hejn Kristensen fastslår, at virksomheden står godt rustet i usikre tider.

- Kigger man i krystalkuglen, ser verdensbilledet unægtelig lidt broget ud, men DS Gruppen står trods alt på et solidt fundament, har gode ordrer i bogen og Goldbeck i ryggen, så vi vælger at tage de positive briller på og forventer fortsat vækst og fremgang, når vi anskuer det kommende resultat for indeværende regnskabsår 2022/23, slutter Kent Hejn Kristensen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens