Et 11 år gammelt butikscenter har 2 lejere klar til at rykke ind, men lokalplanen for centret tillader ikke butikker på mere end 1.500 kvm. Derfor ønsker centret dispensation fra lokalplanen.

Vejle Kommune har fået en henvendelse fra Sten & Strøm, der ønsker mulighed for at etablere store udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 kvm i butikscentret Bryggen i Vejle.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad står 2 lejere klar til at rykken ind i butikscentret, men de vil hver især sætte sig på mere 2.000 kvm, og den gældende lokalplan fra 2005 for butikscentret tillader kun butikker på 1.500 kvm, selvom kommuneplanen for området giver mulighed for udvalgsvarebutikker på op til 2.000 kvm.

- Vi har i flere omgange rykket kommunen for at få lov. Konkurrencen om lejerne er hård, siger centerchef i Bryggem, Claus Brandgaard, til Vejle Amts Folkeblad.

Han vil ikke oplyse, hvilke butikker, der konkret står klar til at flytte ind i Bryggen, hvis politikerne siger ja, skriver avisen.

NB! Vejle: De store projekter, byggeri for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. marts 2020.

Muligheden for at indrette storbutikker er opstået efter, at lignende planer er opgivet i forbindelse med Gammelhavnprojektet på posthus- og godsbanearealet overfor Bryggen, der udvikles af NPV. Bryggen vil derfor overtage 2 af de 3 storbutiks-reservationer, der i kommuneplanen var placeret i det blandede bolig- og butiksprojekt.

Området er i kommuneplanen omfattet af rammebestemmelser, der giver mulighed for et samlet 33.000 kvm butikker. 

I april 2017 blev forslaget til Kommuneplan 2017-2021 offentliggjort. På tidspunktet for offentliggørelsen kunne der i henhold til planloven etableres 3 udvalgsvarebutikker på over 2.000 kvm i byer over 40.000 indbyggere, herunder Vejle By, i hver planperiode. Den mulighed valgte vi i Vejle Kommune at forbeholde centerområde ved Gammelhavn (Posthusgrunden).

I juni 2017 blev planloven ændret på en række punkter, herunder også på detailhandelsområdet. Vejle Kommune havde mulighed for at vedtage kommuneplanen efter den "gamle" planlov, og indarbejdede derfor ikke de nye bestemmelser i den endelige kommuneplan. Kommuneplan 2017-2021 blev derfor med hensyn til detailhandel vedtaget uændret i forhold til det offentliggjorte forslag.

Ændringen af planloven i juni 2017 medførte, at alle byer har mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og aflastningsområder.

Bryggen rummer i 72 butikker fordelt på 2 etager.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.