Lokalplanen for 171 boliger på et 120.000 kvm stort areal sendes snart i høring. Planen udgør 1. etape af i alt 4 etaper for et nyt stort boligområde.

Byrådet i Randers vedtog den 7. oktober 2019 et lokalplanforslag (PDF) for et 120.000 kvm stort areal i nord for Nordskellet i Helsted i det nordvestlige Randers, hvor Birch Ejendomme vil bygge 170 boliger.

- Lokalplanen gælder for et større boligområde nord for Nordskellet. Hele området er privatejet, og der har været en dialog med ejerne under udarbejdelsen af lokalplanen, oplyste borgmester i Randers, Torben Hansen (S) på byrådsmødet.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre op til 171 boliger som en kombination af parcel- og rækkehuse. Området er delt op i 4 områder. I 2 klyngebebyggelser mod syd placeres rækkehusene i enklaver med lokale opholdsrum og parkering i centrum af bebyggelsen. 

NB! Randers: De store projekter 2020-2030. Konferencen afholdes d. 2. april 2020.

I det nord-østlige område er bebyggelsen organiseret langs vejene. Lokalplanen skal sikre, at de 3 klynger til rækkehuse fremstår med hver deres arkitektoniske karakter - både i forhold til materialer, form og bebyggelsens struktur.

Området mod nord-vest udlægges til parcelhuse med en grøn kile, hvor en central grøn nord-syd gående kile skærer sig igennem området som et rekreativt grønt strøg.

Der er i forbindelse med lokalplanen udarbejdet en helhedsplan for det fremtidige udbygningsområde, der samlet omfatter 480.000 kvm. Lokalplanen for de 271 boliger udgør således etape 1 ud af i alt 4 etaper. 


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS