Jönsson Entreprise øger sin egenkapital samt bruttofortjeneste, og resultatet i 2020 betegnes som tilfredsstillende.

I Jönssons regnskab for 2020 er egenkapitalen vokset fra 33,7 millioner kr. til 40,6 millioner kr., og bruttofortjenesten er steget fra 45,1 millioner kr. til 53,8 millioner kr., mens bundlinjen ender på lidt over 6,8 millioner kr. mod 8,5 millioner kr. i 2019.

Bygningskortlægning forud for renovering og nedrivning. Kurset afholdes den 16. november 2021.

Jönsson satte sidste år en strategisk retning, rettet mod flere renoveringsprojekter og mere erhvervsbyggeri. Derfor har man investeret massivt i projektorganisationen og tilført nogen af byggebranchens stærkeste profiler indenfor renovering og totalentrepriser. Dermed er kompetencerne på plads til flere store renoveringsprojekter i hovedstadsområdet.

- Vi står stærkt på boligbyggeri i hovedstadsområdet og skal fastholde den position, samtidig med at vi har udvidet strategiens fokus til også at omhandle renoveringer og erhvervsbyggeri. Vi lander bundlinjen lidt lavere end sidste år. Men taget i betragtning af de investeringer vi har gjort for at få nogen af markedets stærkeste kræfter indenfor renovering og totalentrepriser - og set i lyset af corona, er resultatet som forventet. En udvidelse af strategien vil altid tage lidt tid at implementere, men vi er kommet rigtig godt i gang og arbejder på flere spændende udviklings- og renoveringssager i hovedstadsområdet, fortæller Thomas Normann, administrerende direktør i Jönsson Entreprise.

Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2021.

Jönsson lægger i øjeblikket sidste hånd på en større totalrenovering i Siljangade, et erhvervs-hotspot på Amager, ligesom flere totalrenoveringer er under udvikling. Oprustningen i projektorganisationen har styrket Jönsson til flere større udviklingsprojekter – og det en vej entreprenøren fortsat vil gå, fortæller Thomas Normann.

Virksomheden har siden sin opstart i 2014 været i stærk medvind og vækstet markant til nu 65 medarbejdere. Jönsson bød i 2020 velkommen til en del ledelsesprofiler som afdelingsledere, projektchefer og projektledere, der skal være med til at løfte de nye udviklingsprojekter.

 


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Fremtidens betonbyggeri