JFP skal i totalentreprise bygge Skovly Vænge med 72 plejehjemspladser og tilhørende servicearealer for NREP.

En god projektorganisation, høj kvalitet og en struktureret tilgang til projektøkonomien er årsagen til at JFP igen vinder et projekt inden for sundhedssektoren.

- Vi har valgt en samarbejdsmodel på projektet, som indebærer, at projektet færdigudvikles i et tæt trepartssamarbejde mellem NREP, Altiden, som skal drive friplejehjemmet og JFP som totalentreprenør. Det er planen, at vi omkring sommerferien indgår en totalentrepriseaftale og dermed overdrager projektet 100 procent til JFP. Vi har på projektet defineret nogle ambitiøse mål for byggeriet, som vi i størst muligt omfang ønsker indfriet inden for en given targetpris. Opgaven for de totalentreprenører, der bød ind på projektet var blandt andet at anvise, hvor der kunne optimeres og spares, hvis targetprisen ikke kunne holdes, og det har JFP været gode til. Vi ser frem til samarbejdet, som bliver det første projekt mellem JFP og NREP, siger investeringschef NREP, Klaus Ahm.

NB! Seniorboliger og seniorkollektiver - idéer, udvikling og byggeri. Kurset afholdes d. 8. oktober 2019.

Skovly Vænge bliver på 5.720 kvm og skal indeholde 72 plejeboliger samt fælles servicefunktioner. Der skal udføres en kælder på 735 kvm indeholdende servicefunktioner, omklædningsrum, teknikrum mv. Dertil kommer landskabsarbejder. Plejehjemmet opføres på en nedlagt kommunal atletikbane ved Skovly Skolen i Rudersdal Kommune.

- Vi er glade for at have vundet projektet og ser meget frem til at udvikle projektet sammen med NREP. Vi har stor erfaring inden for sundshedssektoren og vil kunne byde ind med relevant faglig viden. Samtidig er økonomistyring og udvikling af alternative løsninger til projekterne nogle af vores spidskompetencer, så vi ser frem til samarbejdet i denne spændende konstellation, siger administrerende direktør hos JFP, Jesper Friis Poulsen.

Det kommende friplejehjem er tegnet af Rubow Arkitekter. Bebyggelsens formes af rækkehusfællesskaber som samles i 6 boliggrupper. Den enkelte gruppe mødes omkring hjemlige fællesarealer med køkken, dagligstue, spisestue og store lyse atriumhaver.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS