BoligGruppen fik i 2022 et rekortresultat, og nu styrkes bestyrelsen med Jens Broch, der er administrerende direktør i Sunset Boulevard.

Jens Broch, administrerende direktør i Sunset Boulevard, er per 10. marts 2023 indtrådt som nyt medlem i BoligGruppens bestyrelse. BoligGruppen gik ud af 2022 med et rekordstort resultat og står overfor den største årlige investering nogensinde i 2023.

- Vi er glade for at kunne byde velkommen til Jens Broch i vores bestyrelse. BoligGruppen er en virksomhed i fortsat udvikling og derfor har vi også kontinuerligt brug for, at vores kompetencer i bestyrelsen er i bevægelse. Jens er iderig og kommer med en nytænkende energi inden for blandt andet strategi, adfærd og forretningsudvikling, hvilket han gennem sine hidtidige resultater har bevist, siger BoligGruppens ejer og bestyrelsesformand Carsten Skov.

Jens Broch har været administrerende direktør hos Sunset Boulevard siden september 2017, hvor han tiltrådte stillingen efter en årrække som salgs- og marketingdirektør i den danske fastfoodkæde.

Odenses kommende investeringer. Konferencen afholdes den 19. april 2023.

Under Jens Brochs ledelse har Sunset boulevard implementeret en række nytænkende initiativer omkring menu, arbejdsforhold og bæredygtighed, herunder implementering af 4-dages arbejdsuge og vertical farming samt erstatning af legetøj i børnemenuerne med plantning af træer i de danske Folkeskove.

Samtidigt er kædens omsætning vækstet markant med 2022 som Sunset Boulevards bedste resultatmæssige år nogensinde. Om tiltrædelsen i BoligGruppen siger Jens Broch.

- Det er en meget dygtig og erfaren bestyrelse, jeg træder ind i. BoligGruppen er en velfunderet og stabil virksomhed, som sideløbende med et solidt fundament tænker fremsynet og er villige til at investere i udvikling og fremgang. Det er en fantastisk kombination, som jeg glæder mig til at spille mine ideer og erfaringer ind i, udtaler han.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne