Itinera skal stå for byggeri af 110.000 kvm senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. Det færdige universitetshospital skal sikre patienterne specialiseret behandling af høj kvalitet og fuldender Region Sjællands sygehusplan. Opgaven beløber sig til over 2 milliarder kr.

Region Sjælland har udpeget Itinera som totalentreprenør på byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge med Politechnica og EKJ rådgivende ingeniører som underrådgivere,

- Det glæder mig, at vi nu sætter ekstra gang i at realisere sygehusplanens mål om, at Region Sjællands borgere skal have deres eget universitetshospital, siger regionrådsformand Heino Knudsen.

Region Sjælland står foran sit største byggeri nogensinde. Det vil skabe mange arbejdspladser også i byggeperioden, og der er gode muligheder for at lokale leverandører kan være med, siger Heino Knudsen.

Sjællands Universitetshospital i Køge opføres som en udvidelse af det eksisterende hospital. Den aktuelle totalentreprise består af 110.000 kvm senge- og behandlingsbygninger, herunder 789 enestuer og 38 intensivpladser.

NB! Køge: De store projekter. Konferencen afholdes d. 12. april 2018.

Itinera er udpeget som vinder i konkurrencen. Det står klart efter en grundig udbudsproces, hvor alle tilbud er blevet målt og vejet af bygherre, bygherrerådgiver og faglige eksperter. 

- Jeg er glad for, at vi nu står med en klar vinder ud fra en samlet vurdering af organisering, samarbejdsmodel, arkitektoniske og konstruktive valg og fordeling af udgifter mellem byggeri og styring, siger projektdirektør Helle Gaub.

- Vi har haft flere kvalificerede bud at vælge mellem, som opfyldte vores behov, så vores udbudsstrategi må siges at have været en succes, siger hun.

Region Sjælland indgår kontrakt med vinder-konsortiet mandag den 16. april 2018. Frem til februar 2019 skal konsortiet tegne det konkrete projektforslag, der skal bygges. Byggeriet vil strække sig frem mod 2024. Den detaljerede tidsplan for, hvornår de første og de sidste indflytninger sker, vil blive offentliggjort inden sommerferien.

Sjællands Universitetshospital i Køge opføres i etaper som en udvidelse af det eksisterende hospital, i alt 185.000 kvm, og koster 4 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS