Lægemiddelvirksomheden Roches danske datterselskaber flytter 200 medarbejdere fra Hvidovre til nye kontorer på 2.300 kvm i Carlsberg Byen.

Roche Pharmaceuticals og diagnostikvirksomheden Roche Diagnostics har siden 1970 haft til huse i industrikvarteret Avedøre Holme i Hvidovre. I sommeren 2022 flytter de ind i helt nye rammer i Carlsberg Byen.

Roche flytter ind i knap 2.300 kvm nye kontorfaciliteter i det kommende Forchhammer Hus, som er tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen Arkitekter i klassisk Carlsberg Byen-stil med en blanding af et tårn med boliger, butikker og caféer i stueplan samt moderne og lyse lokaler.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 25. november 2021.

- Vores flytning er motiveret af en målsætning om at gå fra unødvendig meget plads i en traditionel kontorbygning til et fleksibelt kontormiljø, som understøtter vores nye måder at arbejde på i hverdagen, samt lokaler og infrastruktur der lever op til Roches krav og forventninger til bæredygtighed. Vores nye lejemål bliver bygget som en lavenergibygning og dertil kommer en geografisk central placering, der motiverer til at benytte offentlige transportmuligheder, udtaler administrerende direktør for Roche Pharmaceuticals, Richard Wright.

Roche er ét blandt flere eksempler på tendensen, Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S oplever, hvor store virksomheder i stigende grad søger mod det københavnske byliv og inspirerende omgivelser.

Erhvervslejelovens nye regler og krav. Kurset afholdes d. 1. september 2021.

Hos selskabet bag udviklingen af den gamle bryggerigrund vækker det stor glæde, at en af verdens største sundhedsvirksomheder har valgt Københavns nye bydel som deres mangeårige fremtidige rammer.

- Vi glæder os over, at Roche har valgt Carlsberg Byen som ny adresse – og vi glæder os til at byde velkommen til de mange medarbejdere, der vil have deres daglige gang i kvarteret og bruge, udforske og nyde den allerede vibrerende bydel, siger Jens Nyhus, administrerende direktør, Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Moms og skat ved ejendomsprojekter - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes den 23. september 2021.

Forchhammer Hus opføres i tilknytning til Djørup Hus og det 80 meter høje Vogelius Tårn med 100 boliger sammen med projektet Kjeldahl Hus af Züblin med Arpe & Kjeldsholm som bygherrerådgiver. Ifølge Arpe & Kjeldsholm omfatter projekter samlet 50.000 kvm.

Foruden udlejning af erhvervslokaler og der også gang i boligsalget i Carlsberg Byen. Den 2. juni 2021 kunne selskabet bag udviklingen af den nye bydel således melde ud, at alle 45 lejligheder i det 50 meter høje Tuxens Tårn er solgt.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter